Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
talte si« selv om Sommerdagens Pragt, om Biernes
og Fluernes Summen i det tætte Vinløv. — Aa
for en Fest her skulde bli!
Even stillet sig atter trodsig op foran Speilet,
satte Sjøben, strakte Hals, og det kjølige Staal —
Der laa Kniven paa Stengulvet, et stort Stykke
av Eggen var sprunget. Med sin sidste blekeste
Kraft hadde han faat aapnet Haanden, da den
faldt.
Synd for den fine Kniven, tænkte han og var
ærgerlig, da Hænderne skalv, saa han fik den
ikke straks ind i Etuiet.
Han vasket sig og drog Hatten dypt nedover
den ene Kind og gik til Barbereren.
Even lo og fortalte, at Kniven datt i Stengulvet
og sprakk, og Barbereren saapet ham muntert ind
og sa: Ja! passe til Dem, naar De ikke under
mig denne lille Fortjeneste!
Han ordnet med Blomster i Lysthuset, hvor
Festlunchen skulde holdes præcis Klokken ett.
Efter Avtalen skulde de komme og være her
med Baaten tolv.
Ved Indgangen var det franske og norske Flag
heist, men de hang dovent i den stille Solvarme.
Even hadde en ny og elegant lys Dress, saa
Mor Durand slog Hænderne sammen og ropte:
Simon! se dog vor forfengelige Malerklatt, og:
Aa, hvor han har pudset sine Fjær for sin lille
Guldfugl!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
