Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
Og Vognen med de to kom, og Even sprang
imot hende med Telegrammet.
Hun læste og blev saa stille, de saa paa hende. —
Nei, nei! det er bare godt, Far og Mor kan
ventes til Havre i Slutten av Uken! Dere maa
hjælpe mig og bære al den Lykke! Aa, tænk Mor
tænk Far! Hun for paa Durands ute i Kjøkkenet
og omfavnet dem vildt.
Paul hadde tænkt at ro Victorine op til Rouen,
men da Solen alt stod saa lavt, at Skogen inde
paa Høiderne la Sygge over Dieppendalle og Egnen
paa den anden Side av Seinen, tok de med «Svalen»
og hængte «Victorine» paa Slæp.
Tæt ved Landgangen hadde de sagt Farvel og
paa Gjensyn.
Hun tværsnudde og kom de Par Skridt tilbake
og sa ind i hans Øine: Du? det var bare, jeg
syntes, min Haand fik ikke rigtig Tak paa din
Haand! Saan ja — Tak!
«Svalen» dampet videre og skjultes av og til av
sin egen Røk. Even Strand drev utpaa no’n
Jorder, hoppet over Grøfter og der steg
mange-kryddret Vellugt fra duggraa Sletter. Men hvorhen
skulde han —?
Alt, som var til, Græsset, Skogen, Taarnsvalerne og
de dyprøde Skyer der vest, alt mente det samme:
Denne violette Stien mot Dieppendalle vandrer
han for sidste Gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
