Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Men har du set saa’n Linje i no’n Hals før? han
viste ett Studie av hende.
Widéll hadde truffet hende paa Nytaarsballet hos
den svensk-norske Ekscellencen. Nu gik hun paa
Academie Julien, sang med Viardot og læste med
Coquelin og kopierer i Louvre.
Jeanne sa: Jeg syns Synd i hende, hun stræver
saa. En Dag graat hun, for hun trodde ikke, hun
duger til nogen ting; men jeg sa: Jo, De skal være
glad for De er saa deilig og saa rik!
Even skulde kinese i Atelieret, det var Nat, og
de var gaat til Ro. Han prøvde at læse sig i Søvn,
men blev heller mere vaaken.
Jeg syntes, du gnaget Aviser, sa Widéll, han kom
listende ned. Og desuten — nu kan vi snakke
vort gamle Thulesprog. Forresten blev jeg urolig,
da du kom, naturligvis er noget istykker.
Aa ja, jeg er nok bare og aldeles i Filler.
Det bleknet av Morgen, da Even slumret ind
med sin Vens Haand i sin.
Jeanne i Natdragt kom ind og saa spørgende
paa de to. Widéll og hun gik saa lydløst op paa
sit Værelse. De stanset ved det aapne Vindu. Et
blaagraat Hav laa under dem og til begge Sider.
Som en 0 steg Omridsene med Operaens svære
Masser, her og der steile Tinder av Taarne.
Han hvisket: Jeanne, her ser du Verdenshavet,
og hør, nu begynder det at røre paa sig. Det er
Dønningens Nynn mot vor bratte Kyst.
Stjernerne sluknet, bare en stor lyste høit oppe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
