Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Det fjerne, virkelige Ocean kan da ikke være
saa skjønt som vort Paris, naar det vaakner.
Og Widéll fortalte hende om Even, at han
hadde bedt dem reise ut til Normandiet og
besørge al Flytningen herind og git dem rikelig
Penger til en Tur langs Kysten — Kanalen eller
hvor de vilde.
Hun skulde faa se, at Atlanterhavet ikke stod
op og ned lik en Væg — som hun engang
trodde. —
Jeanne vilde reise straks, bare hun hadde stoppet
sin Strømpe og sydd i en Knap, hentet Melk og
kokt Kaffen.
Men Toget gik ikke før otte, de hadde endda
tre Timer.
Da de varlig snek ned i Kjøkkenet, var Even
ogsaa oppe.
Han gav dem Breve med til Durand og-Fouchard.
Frøken Hoff skulde sittet for Widéll samme
Formiddag, saa Even maatte love at bli hjemme og
ta vakkert imot hende, men passe Huset for
Reg-ningsbud og Farvehandlere. —
De kom en Halvtime for tidlig paa St.
Lazare-Banegaarden, og da de endelig var i Kupéen, lo
Widéll, for Jeanne hadde forsynt sig med en
Nistekurv, ja for hvem kunde da vite? Kanske disse
rare Bønder ikke hadde saa meget som almindeligt
Franskbrød!
Du ligner en fortryllende Vateau-Hyrdinde sa
han, det mangler bare Hyrdestaven og Bælammet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
