Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
i Silkebaand. En Kulisseskog saa grøn og en
Himmelklatt blaa.
En Dag i Slutten av Mars hadde Even netop
ekspedert sine «Saloner» ned til Palais de
l’Indu-strie. En fin Støvregn drev mot det svære Vindu.
De graa Hustak fortonte sig nedover Montmartres
Terrasser. Som låve Aaslinjer gled Boulevardernes
Husmasser ind i Regn og Røktaake.
Hans Atelier var nu sjelden rikt utstyrt, med
mørke hollandske Skap, Gobeliner, japanske Vaser.
Låve Sofaer og tykke persiske Tepper paa
Gulvet.
Portieren bonet Gulvet i Soveværelset, Even
ropte ind og bad om mere Ved til Kaminen.
Saa tændte han den gamle Kirkelysekrone, trak
Rideauerne for Vinduet og satte sig til at se ind i
Ilden.
Men han syntes at se sine to Billeder skake
nedover den lange Rue d’Amsterdam, bli mindre
og mindre og bli til det sorte Klæ, som de var
tullet ind i.
Han følte sig uvel og angst, som altid straks
efter Avsendelsen av et Arbeide, som hadde været
spændende og intenst. Saa tok han frem et Brev
fra Mor Alexander i Vandrille, som sendte et
Fotografi av lille Raul. Der sat han og smilte,
formodentlig til en Sprællemand, som Fotografen
holdt op. «Den otteogtyvende fylder han to Aar,
og endda han er syv Dage yngre end min lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
