Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
paa Bordet i Skjorten og lo høit, Faren dreiet
Fjæren i Lokomotivet, Moren laa med Panden mot
Rauls Seng og graat.
Da Even kom tilbake efter Begravelsen, stængte
han sig inde nogen Dage og lot «Bortreist» bli
staaende paa Døren.
Han malte en Skisse, bredt og voldsomt: En
elegant byklædt ung Mand staar alene paa en
Landsens Kirkegaard en jevngraa Regnveirsdag.
Han krammer sin brune bløte Filthat i Haanden,
og vil følge efter de mange klisne Fotfår i den
vaate Jord, men snur sig halvt tilbake og ser ned
paa en liten Gravhaug, næsten dækket av
Blomsterkranser. En ilter gul Evighetskrans i Fajance
lyser øverst med en bred hvit Silkesløife: Farvel!
Utenfor Kirkegaardsmuren bølger en Række
opspændte skinnende vaate Paraplyer paa
Hjemveien.
Langt ute mot den låve Horisont tegnes
storm-vridde bladløse Trær mot Flodmundingen eller
Havet. —
Om Kvælden naar han med en Bok sat ved
Kaminilden kunde han pludselig føie sig
gjennem-isnet av den sidste Nat; da Raul i Dødskampen
grep ham vildt i Haaret med sine smaa
avmagrede Hænder.
Han stundet sig langt væk — bort fra det
farveløse graa Paris, ind i Corot’s elyseeiske Haver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
