Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilegnelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
menneskene har bekjendt Deres ydmyge tak for mangen Dem
bevist naade, De vil bedre end andre kunne forstaa de følelser,
der bevæger mig nu, da jeg uskadt paa liv og helbred atter
beflnder mig midt i civilisationen, efter at have
gjennemlevet saa mange stormfulde og fortvilede tider. Nødt til i
den mørkeste time ydmygt at tilstaa, at jeg foruden Guds
hjælp var hjælpeløs, gjorde jeg midt i de store skoves
ensomhed det løfte, at jeg ligeoverfor menneskene vilde bekjende
hans hjælp. En taushed som dødens laa omkring mig, det
var midnat, jeg var svækket ved sygdom, bøiet af
anstrengelse, og jeg pintes af uro for mine hvide og sorte ledsagere,
hvis fremtidige skjæbne var mig en gaade. I denne
legemlige og aandelige nød bønfaldt jeg Gud om at give mig mine
folk igjen. Ni timer senere jublede vi i overvættes glæde;
thi for vort syn udfoldede sig purpurflaget med halvmaanen
og under dets vaiende folder den længe savnede bagtrop.
Og atter igjen, vi var komne ud af skoven i det aabne land
efter saadanne oplevelser, som er uden sidestykke i
afrikareisernes samtlige annaler. Vi nærmede os de strøg, hvor vort
ideal af en guvernør sagdes at være beleiret. Alt det, vi
havde hørt af de indfødte, som vore speidere havde fanget,
forberedte os paa fortvilede træfninger med folkehobe, om
hvis tal eller beskaffenhed ingen formaaede at give os noget
klart begreb, og naar Undusumas befolkning i titusendvis
sværmede paa høidedragene, og dalene syntes at mylre af
krigere, da syntes det os virkelig i vor fuldstændige uvidenhed
om deres sindelag og magt, at de udgjorde en del af dem,
der holdt paschaen indesluttet mod vest. Dersom han med
sine 4000 soldater trængte til hjælp, hvad kunde vi saa med 173?
Natten før havde jeg læst Moses’ opmuntringstale til Josva,
og enten det var en virkning af disse kraftige ord, eller det
var en stemme, det ved jeg ikke, men det forekom mig, at
jeg hørte nogen sige: »Vær frimodig og vær sterk....
Og Herren, han, som gaar for dit ansigt, skal være med dig;
han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og
ræddes ikke!« Da Mazamboni dagen derpaa befalede sine
folk at angribe og ødelægge os, fandtes der ikke én
kryster i vor leir, medens jeg aftenen før havde udraabt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
