Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilegnelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tanker dvælede ved disse idelige ulydigheder, som havde
været grunden til saamegen elendighed og ængstelse. »O den
stivnakkede, trodsige, uforbederlige menneskenatur, der altid
viser sin dyriskhed og raahed! Lad de uslinger være for
stedse forbandede! Deres yderst tankeløse og glemsomme
natur, deres stadige brud paa løfter dræber flere mennesker
og foraarsager mere ængstelse end spydenes gift eller pilenes
modhager og odder. Hvis jeg møder dem, vil jeg.....«
Men førend beslutningen var udtalt, saa fremstillede sig i et
glimt for min erindring de døde mennesker langsmed veien,
de dødsdømte i leiren og de forsultne i mit følge og tanken
om, at disse 150 mænd uigjenkaldelig var tabte i den
grusomme skov eller omringet af vilde uden haab om frelse, — og
kan De da undres, om hjertets naturlige haardhed straks blev
mildnet, og om jeg atter betroede min sag til ham, der alene
kunde hjælpe os. Næste morgen, inden en halv time efter
vort opbrud, traf vi furagørerne, frelste, friske, sterke,
belæssede, bærende fire ton med pisang.
De kan selv udmale Dem, hvilke glædesskrig disse
naturbørn udstødte, De kan selv forestille Dem, hvorledes de
kastede sig over frugten og gjorde ild op for at stege, koge
og bage, og hvorledes vi, efterat de alle var mætte, gik
tilbage til leiren for at glæde de ulykkelige hos hr. Bonny.
Naar jeg i aanden lader de mange stygge episoder gaa
forbi mit syn og tænker over alle de gange, vi med nød og
neppe og paa det vidunderligste blev frelste fra den sikre
tilintetgjørelse under saamange forskjellige ture frem og
tilbage gjennem denne umaadelige og mørke vidde af urskov,
saa føler jeg mig endmere ude af stand til at tilskrive vor
frelse anden aarsag end et naadigt forsyn, der bevarede os
til fremme for sine uransagelige planer.
Alle Europas hære og vaaben kunde ikke have bragt os
nogen hjælp i den frygtelige yderlighed, hvori vi befandt os i
denne leir mellem Dui og Ihuru; en hel armé af forskere
kunde ikke have fundet vort spor til skuepladsen for vor sidste
kamp; thi vi vilde da have været begravet dybt, ligesaa
dybt som den yderste forglemmelse, under den sporløse
udørks muld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
