Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledningskapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BREVE FRA EMIN BEY I 1885—1886 29
at entledige os fra vore pligter; vi vilde da have vidst, at man betragtede
os som værdiløse.»
«I ethvert fald var det nødvendigt for os at søge en kvilkensornhelst
vei til frelse og først og fremst at sende til .Ægypten underretning om vor
tilværelse. Med dette for øie drog jeg mod syd efter at have taget de nød
vendige forholdsregler i Lado og kom til Wadelai.»
«Hvad angaar mine planer for fremtiden, agter jeg at bolde dette land
saa længe som mnligt. Jeg haaber, at man, naar vore breve om syv—otte
maaneder naar Ægypten, vil sende mig svar over Khartum eller Zanzibar.
Hvis det ægyptiske herredømme endnu bestaar i Sudan, venter vi naturligvis
hjælp derfra; er Sudan derimod bleven rømmet, tager jeg hele folket med
mig mod syd. Da sender jeg alle ægyptiske eller khartumske embedsmænd
over Uganda eller Karagwé til Zanzibar, men forbliver seiv med mine sorte
tropper i Kabba-Regas land, indtil regjeringen underretter mig om sine ønsker.»
Det er ganske klart, at Emin Pascha paa denne tid agtede
at skille sig ved de ægyptiske embedsmænd, og at han seiv kim
agtede at forblive, indtil den ægyptiske regjering kunde med
dele ham sine ønsker. Disse »ønsker« var, at han maatte
forlade sin provins, sid«n de ikke længere kunde holde sig der,
og benytte eskorten til at forlade Afrika med.
I et brev af 6te juli 1886, skrevet til hr. Mackay, siger
Emin:
«For det første maa De tro mig, naar jeg siger, at jeg intet hastverk
har med at bryde op herfra eller forlade disse lande, hvor jeg nu har virket
i 10 aar.»
«Alle mine folk, men især negertropperne, nærer stor betænkelighed mod
en marsch mod syd og derfra til Ægypten; de foretrækker at blive her, ind
til de kan føres mod nord. Overraskes vi imidlertid af nogen fare, og holder
vor ammunition endnu en tid ud, agter jeg at følge Deres raad og forblive her,
indtil hjælpen kommer fra en eller anden kant. lalfald kan De være sikker
paa, at vi ikke vil foraarsage Dem bryderi i Uganda.»
«Jeg skal ikke bestemme mig til en marsch mod kysten undtagen i
tilfælde af sørgelig nødvendighed. Der er desuden to andre veie for mig:
en fra Kabba-Regas land direkte til Karagwé; den anden over Usongora til
stationerne ved Tanganika. Jeg haaber dog, at jeg ikke skal blive nødt
til at benytte nogen af dem.»
«Mine folk er blevne utaalmodige ved den lange udsættelse og imøde
ser nu hjælpen med spænding. Det vilde ogsaa være meget ønskeligt, at der
kom en kommissær fra Europa hertil, enten direkte ad Masai-veien eller fra
Karagwé over Kabba-Regas land, for at vise mine folk, at man virkelig inter
esserer sig for dem. Al udgift ved en saadan kommission vilde jeg refundere
i elfenben.
Som jeg endnu engang maa gjentage, er jeg rede til at forblive her
og holde disse landskaber, saalænge jeg formaar, indtil hjælpen kommer, og
jeg bønfalder Dem om at gjøre alt, hvad De kan, for at paaskynde ankomsten
af en saadan hjælp. Sig til Mwanga, at han intet har at frygte af mig eller
mine folk, og at jeg som Mtesas gamle ven ikke agter at gjøre ham fortræd.»
I ovenstaaende breve har vi da Emin Bey’s planer,
hvoraf vi ser, at hans folk var tro, d. v. s. at de var ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
