Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledningskapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 I DET MØRKESTE AFRIKA.
efter at have paabegyndt marschen. Zanzibariternes tilbøie
lighed til at rømme var ogsaa en anden ulempe; i den senere
tid havde rømning fra ekspeditioner paa østkysten antaget et
foruroligende omfang paa grund af den tryghed, med hvil
ken de kunde løbe bort med gevær og læs, og de mange
leiligheder, som tilbød sig dertil. Mange af zanzibariterne
gjorde det nu til et levebrød at løbe bort med det mod
tagne forskud, og jo større ekspeditioner, desto større vilde
ogsaa tabet af penge, geværer og forraad blive.
Den anden rute, over Victoria Nyanza og Uganda, som
efter de naturlige forhold var den bedste, blev umulig for
en mindre ekspedition paa grund af Ugandas fiendtlighed.
Man kunde vistnok omgaa denne fiendtlighed, hvis der paa
Victoria-søen fandtes skibe, tilstrækkelige til at overføre en
ekspedition som den, der her behøvedes. Faren for rømning
var ligesaa stor paa dette som paa det førstnævnte alternativ.
Den tredje vei var over Msalala, Karagwé og Ankori,
Unyoro og Albert-søen.
Uhyre tab af liv og gods vilde sikkerlig følge med et
hvert forsøg fra østkysten. Man kunde ikke undgaa at
tabeso%, og ingen forsigtighedsregel kunde være istand til
at forebygge rømning. Desuden holdtes Karagwé besat af
Waganda-folket, og ingen ekspedition kunde passere dette
land uden stadige fiendtligheder fra Waganda-folkets side.
Var vi heldige nok til at bryde os en vei gjennem Karagwé,
vilde vi have at regne med wanyankorferne, som tæller over
200 000 spyd, og skulde vi naa dem efter først at have kjæm
pet med de indfødte i Karagwé, vilde udsigterne være yderst
daarlige. Hvad det angaar at gaa gjennem noget land vesten
for Karagwé for at omgaa waganda’erne, vilde dette være
umuligt, undtagen for en pris, som jeg ikke troede subskri
benterne var villige til at betale.
«Hele spørgsmaalet opløser sig iet pengespørgsmaal. Med
penge nok er enhver rute mulig, men jeg indser, at Deres
agt er at tegne e*t maadeligt beløb, og da er kun en vei
sikkert aaben for disse penge, og denne vei er Congo. Denne
flod har den ulempe, at den ikke eier transportskibe nok i
sin øvre del. Jeg vilde da foreslaa at forsterke flottillen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
