Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Til Stanley Pool
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
April 8.
Lukungu
bitrede hvide og stride, udisciplinerede sorte. Forudsat at
man ikke seiv er medtaget af hele dagen igjennem at
maatte raabe paa tykhovedede mennesker, er det en meget
behagelig opgave at formilde fornærmelse og dæmpe vrede.
Sandsynligvis vil den vrede gaa derfrå mumlende, at vi
er partiske, kanske den anden part vilde begjære mere
sympathi paa sin side; men mægleren maa være forberedt
paa seiv at modtage en stikpille eller to.
Da jeg troede, at der vilde være mindre udsigt for, at
sudaneserne anfaldt zanzibariterne saa rasende paa veien,
opfordrede jeg major Barttelot til at holde sine sudanesere
en dags marsch forud for zanzibariterne.
Ingen vil undres over, at vi felte mere sympathi for de
belæssede zanzibariter; disse var vore speidere, furagører
og provianterere; de slog op vore telte, samlede brænde,
bar sine læs; de udgjorde ekspeditionens hovedstyrke; uden
dem vilde europæere og sudanesere, havde de end været ti
gange talrigere, sletikke have været til nogen nytte ved
Emins undsætning. Sudaneserne bar intet uden sine geværerr
klæder og rationer. Der vilde gaa et aar hen, inden de
blev til virkelig nytte; de vilde maaske svigte os i nødens
time, vi haabede dog, at dette ikke skulde hænde; imidlertid
behøvede vi kim at holde dem gaaende til mindst mulig
fortræd for sig seiv, zanzibariterne og os. Dog blev majoren
udentvil heftig fristet. Dersom han i disse dage blev
nedsaget til at slåa til, maa jeg antage, at sudaneserne
var ualmindelig udfordrende. Seiv en Hjob vilde være
bleven fuld af vrede og have begyndt at bande.
Heden var forfærdelig; den dag vi forlod Lukungu —
den 10de. Mændene faldt om til alle sider, anførere og
menige bukkede under. Vi indhentede igjen sudaneserne,
og det sedvanlige ulykkelige klammeri og skjænderi paa
fulgte.
Paaskemandagen, den Ilte, blev det sudanesiske £om
pani angrebet af feber; der blev et almindeligt klageraab,
og alle, paa to af somalferne nær, blev kastede paa sygeleiet
Barttelot var i det voldsomste raseri over sit ulyksalige
kompani og udtrykte ønsket om, at han havde faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
