Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. I Yambuya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Juni 27
Yambuya
indfødt har jeg hørt navne paa stammer eller stammeafdelinger,
men om deres styrke eller sindelag ved jeg intet.
Igaar sluttede vi blodbroderskab med en af høvdingerne
ved Yambuya. Da majoren var pladsens kommandant, gjen
nemgik han tappert denne høitidelighed, som var i høi
grad væmmelig. Paa det flydende blod blev der strøet en
pris skiddent salt, og dette skulde slikkes. Høvdingen
udførte sit parti ret con amore. Majoren løftede øinene og
saa sine venners kyniske ansigter og følte sig ilde.
«For at sikre freden!» x
«Iligemaade,» svarede majoren og gjorde vold paa sin
smag.
«Disse skovens indfødte har endnu ikke været istand til
at afvinde mig stor agtelse. De er feige, men samtidig
ryggesløse. De lyver oftere end noget folk fra det aabne
land. Jeg tror ikke paa hverken beretning eller forsikring
fra deres mund. Paa samme tid .haaber jeg, at dette vil
forandre sig efter bedre bekjendtskab. Denne høvding mod
tog en smuk foræring fra majorens haand, og majoren fik til
gjengjæld en fjorten dage gammel kylling og en befjedret
hue af flettet rør. Vi havde ikke endnu faaet se den ofte
lovede gjed og de ti høns. Og en sudanesers blod er bleven
udgydt, og vi har ikke hevnet det. Vi er enten saa fattige
paa mod eller saa ligegyldige for tabet af et menneske, at en
tapper soldat, ligesaameget værd som tyve af disse indfødte,
kan myrdes uden at blive hevnet. Ikke nok hermed, men vi ind
byder dem til at komme ofte og besøge os, thi de har fisk og
gjeder, høns, æg og alt muligt, som vi gjerne er kjøbere til.
Dette vil maaske vare nogle uger endnu.
»Inat regner det, og morgendagens marsch vil blive
übehagelig. Stairs er saa syg, at han ikke kan røre sig, og
dog ønsker han seiv inderlig at ledsage os. Det er maaske
lidt overilet at paatage sig at bære en mand i hans tilstand,
men skal udfaldet være døden, kommer denne ligesaa let i
kratskoven som i leiren. Dr. Parke har gjort mig ganske
ilde tilmode ved at sige, at det er en indvoldsfeber. Jeg
helder til en galdefeber. Vi lægger ham i en hængekøie og
faar haabe paa et gunstigt udfald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
