Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Til Panga-faldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
EN AFRIKANSK VEI.
Vi marscherede udaf porten, kompani efter kompani, i 1887.
enkelt række, hver med sit flag, sin trompeter eller tromme- Juni 28.
slager, hver med sin afdeling af overtallige, med femti ud- Y
søgte mandskaber som fortrop for at haandtere økse og
faskinkniv, kappe buske, blænke eller skrælle en haandsbred
bark af et træ, afhugge kviste og hugge over rørene, fjerne
alle generende grene, der ellers kunde hindre den frie pas
sage for de hundreder af bærere, fælde trær til at lægge
over bækkene, saa man kunde komme over, bygge «zeriba’er»
eller «borna’er» af buske og grene rundt hytte-leiren ved
Marsch skoven.
enden af en dagsmarsch. Fortroppen har at finde en sti;
hvis ingen kan findes, at udsøge kratskovens tyndeste partier
og uden ophold hugge en tunnel gjennem den; thi det er
meget trættende at staa i en ophedet atmosfære med en tung
byrde paa hovedet. Hvis ikke noget tyndere krat kan findes,
da maa man finde vei gjennem hvad det skal være, hvor uigjen
nemtrængeligt det end maatte se ud; de maa være raske «kjap—
kjap», som vi siger, ellers vil vi snart faa høre truende «numlen
fra de utaalmodige bærere bagenfor. De maa være flinke og
skjønne sig paa skovarbeide; en grønskolling, eller som vikalder
ham, en »goee—goee«, maa slippe sin faskinkniv og tåge fat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
