Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Til Panga-faldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Juli 1
Yankondé.
\
det tykkeste saalelæder, og splinter af spidsen kunde trænge
dybt ind i foden, en lidelse saa rædsoin, at det var umagen
værdt at vogte sig for den.
Kl. 3 efterm. kamperede vi langt borte fra nogen landsby
i nærheden af nogle damme, bevoksede med vandliljer. Vi
havde faaet tre saarede paa reisen gjennem bygderne.
Imorges, omtrent tre timer før daggry, vækkedes leiren
ved hyl og høilydt og vedvarende hornblæsing. Disse blev snart
efter tysset paa, og vi hørte to mænds stemmer saa klart og
tydelig, at mange, ligesom jeg, forgjæves prøvede paa at
gjennemtrænge dette dybe mørke for at se disse midnatstalere.
Den første taler sagde: «Hei, fremmede, hvor skal I hen ?»
Snylteren svarede: «Hvor skal I hen?»
Taleren. «I dette land er der ingen velkomst for eder.»
Snylteren. «Ingen velkomst for eder.»
Taleren. «Alle mænd vil være imod eder.»
Denne snylter var saadan en haandgribelig snylter, med
slig sans for det komiske, at der reiste sig et kor af latter,
saa pludselig, saa overraskende og brat, at den med engang
skræmte baade taleren og snylteren bort over hals og hoved.
Ved daggry den 2den, da jeg følte mig lidt urolig over,
at det spor, der havde ført os til disse damme, ikke var
gjort af mennesker, men af elefanter, og da jeg var vis paa,
at folkene ikke havde forsynet sig med proviant for mere
end dagen, sendte jeg 200 mand tilbage til landsbyen for at
skaffe hver sit læs med maniok. Af den maade, hvorpaa
disse mænd udførte denne pligt, kom jeg til at tænke paa i
mit stille sind, at de havde liden eller ingen evne til at
tænke fornuftig, og at ikke halvparten af de 389 mand, der
nu var i leiren, vilde slippe ud igjen fra Afrikas indre. De
var nu bredfulde af kraft og liv, deres rifler udmerkede,
Snylteren. «Iniod eder.»
Taleren. «Og I vil sikkert slaaes ihjel.»
Snylteren. «Slaaes ihjel.»
Taleren. «Ah—ah—ah—ah—ah—aah 1»
Snylteren. «Ah—ali—aah 1»
Taleren. «Uh—uh—uh—uh—uuh!»
Snylteren. «Uh—uh—uuh!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
