Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Til Panga-faldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Juli 4
Yankondé
op paa stranden, og hr. Jephson, hvis kompani særlig
havde med Advance at gjøre, begyndte at sætte afde
lingerne sammen. Paa en time var de 44 som skibet
udgjorde, fæstede sammen, hver paa sin plads, og baaden sat
paa vandet. Da baaden veiede 44 læs og kunde bære 50
læs og mindst 10 syge, kunde vi da fritage 98 mand for umagen
med læssene og med at bære løitnant Stairs, som fremdeles var
meget syg. Hr. Jephson blev med sit mandskab sendt over
paa den anden side af floden, og gjederne tagne i besiddelse;
det var det første kjød, vi fik siden den 28de juni.
Da Advance nu var paa floden, var det nødvendigt for
kolonnen at holde sig til bredden, ikke alene for at kunne
beskytte baaden, men ogsaa for at drage nytte af strømmen
for at spare arbeide. Mangelen paa regelmæssig føde og paa
afveksling i den, samt dens ringe nærende evne, i forbindelse
med det hastverk, der drev os frem og nødte os til lange
marscher og deraf følgende udmattelse, vilde snart formindske
endogsaa de kjækkestes kraft. Derfor maatte der tages til
børligt hensyn til folkene og anvendes ethvert middel, der
kunde være dem til nogen lettelse. Følgelig reiste vi opover
floden, idet baaden holdt skridt med kolonnen, til kl. 3 eftm.
og slog leir.
Den ste drog baaden og hovedkolonnen videre som dagen
før og gjorde seks og en halv mil. Floden var fremdeles
ca. 500 til 800 meter bred. Bredden var en smule mere
aaben end i det indre, skjønt det ofte var umuligt at komme
frem, førend der var bleven hugget tunnel i en uigjennem
trængelig masse af kratskov for at skaffe os vei under det
tætte netverk af grene, slyngplanter og rør, der laaovenovér os.
Kl. 2,30 naaede vi landsbyen Bukanda. Vi havde ikke kryd
set noget spor, men var kun brudt frem af buskadset og ud af
en temmelig ung skov med rydning. Midt i rydningen laa
landsbyen ved elvebredden. Denne omstændighed bragte mig
tfl at tænke mig om, og det blev mig klart, at dette folk,
siden ingen spor kunde opdages paa land, og det heller ikke
vides at kunne reise gjennem luften, sikkert maatte opretholde
sine forbindelser ad vandveien.
Vi havde grund til at glædes ved opdagelsen af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
