Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Til Panga-faldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Juli 11
Gweng-
wera
Den Ilte gik vi omtrent en mil for at give kanomændene
tid til at stage sine fartøier opover strygene og skaffe
kolonnen en hvil. Næste dag blev der marscheret 6
geografiske mil, idet floden vendte sig mod øst, hvilket jo
var min kurs. Uden uheld passeredes flere smaa stryg. Da
vi tabte Gwengweré af sigte, saa vi befolkningen pile
afsted fra den høire bred og øerne tilbage til sine hjem,
som de midlertidig havde rømmet for vor bekvemmelighed.
Dette syntes mig at være et udmerket arrangement. Det
sparede megen møie med samtaler, maaske spildte ved unyt
tige anstrengelser for at faa fred og ved kjedsommelig prutning.
De havde kun en nats uleilighed, og var der mange kara
vaner, der drog frem saa fredsommelig som vor, vilde den
naturlige nyfigenhed snart faa dem til at vove sig frem og
stifte bekjendtskab med de fremmede.
Vore folk fandt fuldt op at spise paa markerne og
omkring landsbyerne. Der var en betydelig landstrækning,
der anvendtes til dyrkning; pisangtrær blomstrede omkring
hegnene; man fandt grønsager til supper paa smaa flekker
tæt ved landsbyerne; der var ogsaa tobak nok til at faa sig
en røg og græskar til dessert og lidt mais; men ak, vi led
alle af mangel paa kjød. Der var faa vandfugle at se.
Der var nogle faa eksemplarer af dykkere, fiskeørne og
isfugle. Etsteds skreg et par ibis’er i fråstand; flokke af
papegøier fløitede og skravlede i unyttig strid for at berøve
den uhyre, uveisomme skovs ensomhed dens trykkende taus
hed. Natteravne og kolibrier og vævere hjalp dem med sine
forskjellige anstrengelser; men insekter, fluer og møl var der
intet tal paa.
Den 12te brød vi op som sedvanlig, med afgang kl.
6.30, idet karavanen gik forud for baaden og dens folk.
Gik vi end ikke med større fart end halvanden mil i timen,
halede vi dog snart ind paa den strævende karavane og gik
forbi de allerforreste af pionererne.
Kl. 10 form. mødte vi en indfødt gut, ved navn Bakula,
omtrent femten aar gammel, der flød nedover floden paa et
stykke af en kano. Han sprang med megen behændighed
ombord i vor baad og brugte sin pagai tilgavns. En time
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
