- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
201

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fra Panga-faldene til Ugarrowwa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

manyuema’er tages for emin og følge. 201
1887
Aug. 81.
Nepoko
floden.
dagsmarscher opover floden og stod i spidsen for flere hun
drede bevæbnede mænd.
Araberne var altsaa saa langt indover ved Øvre-Aru
wimi, og jeg, som havde smigret mig med, at jeg for sidste
gang havde hørt disse røveres navn. Man sagde os ogsaa, at
der seks mil herfrå var femti af dem leirede paa en reise, der
efter Ugarrowwas befaling foretoges for at undersøge flodens
løb og faa besked om, hvorvidt forbindelsen med Stanley
Falls lod sig tilveiebringe ad den ukjendte flod, paa hvis
bredder de havde nedsat sig.
Vi gav dem den forønskede underretning, hvorpaa de
sagde, at de vilde vende tilbage til sin leir og forberede en
gjestfri modtagelse den næste dag. Zanzibariterne blev ganske
opblæste ved disse nyheder, vi skal snart se, af hvilken grund.
Den første, der absenterede sig, var en vis Juma, som
gik bort den nat med et halvt centner tvebak.
Den Iste september tidlig paa morgenen havde vi klaret
strygene, og roende op i selskab med karavanen, var vi snart
i den landsby, hvor manyuema’erne sagdes at have slaaet leir.
Ved porten fandtes et dødt guttebarn, bogstavelig hakket
i stykker, indenfor palisaderne var en død kvinde, der var
bleven stukket ihjel med spyd. Manyuema’erne var for
svundne. Det forekom os da, at nogle af vore folk havde
dæmpet arabernes glæde ved mødet med os ved at givé dem
vink om, at synet af slaverne hos dem sandsynligvis vilde
foraarsage et omslag i vore følelser. Mistanken herom for
andrede straks deres eget sindelag. Deres. frygt fik dem til
øieblikkelig at bryde op. Dog savnedes deres selskab saa
meget, at fem zanzibariter forsvandt, medtagende fem læs,
fire af ammunition og et af salt.
Vi gjenoptog vor reise og gjorde holdt ved foden af
en anden række af stryg. -
Næste dag afgav Saat Tato, efter at have undersøgt
strygene, en opmuntrende beretning og udtalte som sin tro,
at ogsaa disse uden stor vanskelighed vilde kunne passeres.
Denne beretning opmuntrede baadmandskabet til at gjøre
et nyt forsøg. Medens flodkolonnen var optaget af sit eget
eiendommelige og farefulde arbeide, blev en afdeling sendt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free