Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Fra Ugarrowwas til Kilonga-Longas station
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAPT. NELSON OG DE SYGE BLIVEK TILBAGE. 223
1887
Okt. 6
Skoven,
Og hvad skal man da sige om os, som trasker opover
disse skovskraaninger for at naa kammen af skovens høilande,
for at trampe op og ned, uden at vide hvorhen, uden at turde
tænke paa hvor længe, ledende efter føde med det dobbelte
ansvar, der tyngede paa os, #baade for disse trofaste, kjække
mænd med os og for de ikke mindre kjække og trofaste,
som vi havde efterladt bag os paa bunden af den ræd
somme canonl
Da jeg betragtede de arme mænd, der kjæmpede sig
møisommelig fremad, syntes det mig, som om kun nogle faa
timer maatte være nok til at besegle vor skjæbne. En dag,
maaske to, og da vilde det lakke mod enden med deres liv. Hvor
deres øine gjennemsøgte den vilde skov efter phryniums bær og
amomums syrlige, purpurrøde, aflange frugter! Hvor de styr
tede sig over skovens flade bønner og frydedes ved sine
skatte af sop! Kort sagt, intet uden træ og blade forsmaaede
vi i denne haarde nød, hvori vi var stedte. Vi kom forbi
flere forladte rydninger, og nogle mænd hug ned stykker af
bananstilke og søgte saa efter vilde græsarter for deraf at
suppe; den uægte yack-frugt eller fenessi og andre mæg
tige frugter blev dyrebare gjenstande for vor interesse, idet
vi vandrede frem.
«Vende kunde vi ei, ei heller
Forblive der, hvor vi var; at skifte vor plads
Var kun at bytte vor usselhed med en anden.
Og hver dag, som kom, kom blot for at ødelægge,
Hvad for os en dag havde udrettet.»
Den 7de oktober kl. 6.30 form. begyndte vi denne sør
gelige marsch gjennem den sporløse egn paa toppen af skov
høilandet. Idet vi skred frem, samlede vi sop og den vilde
matonga-frugt, og efter syv timers gang hvilede vi for den dag.
Kl. 11 form. havde vi som sedvanlig gjort holdt for frokost.
Hver officer havde sparet sine rationer af bananer. To var
det meste, som jeg kunde spare til mig seiv. Mine kamera
rater var ligesaa strengt nøie og knappe i sin diæt, og en
kop the uden sukker afsluttede maaltidet. Saa sad vi og
samtalede om vore udsigter og drøftede sandsynligheden af,
at vore ilbud skulde naa nogen koloni denne dag eller den
næste, og hvad tid det vilde tåge for dem at komme tilbage;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
