Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Fra Ugarrowwas til Kilonga-Longas station
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 I DET MØRKESTE AFRrKA.
1887
Okt 7
Skoven.
de ønskede at vide, om jeg i min tidligere afrikanske erfa
ring havde mødt noget saa tungt som dette.
«Nei, ikke ganske saa tungt som dette,» svarede jeg.
«Vi har lidt, [men ikke til en saadan yderlighed som nu.
Disse ni dage paa veien ind i Ituru har været elendige. Paa
vor flugt fra Bumbiré led vi vistnok meget af sult, og lige
ledes, da vi drev nedad Congo for at aftegne dens løb, var
vor tilstand meget ynkelig, men vi havde dog nogle faa lev
netsmidler og idetmindste stort haab. Man har sagt, at
miraklernes tid er forbi, men hvorfor skulde den det? Moses
drog vand ud af fjeldet ved Horeb for de tørstige israeliter.
Vand har vi da nok af og mere end nok. Elias ernæredes
af ravne ved bækken Chrith, men der er ikke en eneste
ravn i denne skov. Christus blev forsynet af engle. Jeg
undres, om nogen engel her vil forsyne os?»
Netop da hørtes en lyd, som af en stor fugl, susende
gjennem luften. Lille Randy, min rottehund, løftede paa
poten og saa speidende omkring; vi vendte hovederne for at
se, og i samme sekund faldt fuglen ligefor Randys kjæver,
som snappede byttet og holdt det fast som i en skruestikke.
«Der, gutter,» sagde jeg, «sandelig er himlen naadig.
Miraklernes tid er ikke forbi,» og der istod mine kamerater
og betragtede i henrykt overraskelse fuglen, en deilig, fed
perlehøne. Det varede ikke længe, før den blev parteret,
og Randy, der havde fanget den, fik sin lovlige part, og den
lille hund syntes at forståa, at den var steget i hver mands
agtelse, og vi glædede os over fangsten, hver med sine egne
følelser.
Den følgende dag blev hr. Jephson, for at fritage baad
bærerne for deres haarde arbeide, anmodet om at sammen
føie baadens afdelinger, og to timer efter vor afreise kom vi
ligeoverfor en beboet ø. De speidere, som gik forud, bemæg
tigede sig en kano og styrede ret paa øen for paa samme
ustyrlige maade som Ariostos Orlando at tilliste sig kjødjtil
de hungrige.
«Hvad var det I vilde, I ustyrlige?»
«Mad vilde vi have! Tohundrede mand vanker om i disse
skove, ravende af vanmagt.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
