Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Fra Ugarrowwas til Kilonga-Longas station
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
MIT ÆSEL BLIVER SKUDT OG FORTÆRET.
1887
Okt. 15
Skoven.
ingen gjette sig til. Men hvad gjorde det? Tidlig eller sent
naar døden hver mand! Derfor drev vi paa og atter paa,
brød gjennem buskene, trampede ned planterne, snoede os
langsmed kammen af høidedraget, der gik i zikzak fra nord
ost til nordvest, og steg langsmed en klar strøm ned i en
kummelignende dal, hvor vi holdt frokost paa vort korn og
vore bær.
Under vor middagshvil prøvede en vis Umari, som
havde seet nogle prægtige modne fenessi paa toppen af
et tredive fod høit træ, at klatre op i det; men da han naaede
denne høide, svigtede enten en gren eller hans kræfter, og
han tumlede hovedkuls ned paa to andre mænds hoveder,
som stod der for at opfange frugten. Merkeligt nok blev
ingen af dem alvorlig beskadiget. Umari var lidt lam i
hoften, og en af dem, som han faldt paa, klagede over ondt
i brystet.
Kl. 3,30 kom vi, efter en forfærdelig kamp gjennem et
kvælende vildnis af arum, amomum og buskads, til et mørkt,
amfitheatralsk skar og fandt paa bunden af det en leir, som
de indfødte netop havde forladt, og det i saadan en flyvende
hast, at de havde fundet det bedst ikke at bebyrde sig med
sine skatte. Sikkerlig sørgede en guddom altid for os i vore
mest kritiske timer. To skjepper mais og en skjeppe bønner
ventede os i denne leir.
Mit stakkels æsel fra Zanzibar viste tegn til at give
sig over. Arum og amomum hver dag siden den 28de juni
var ikke passende næring for et kræsent zanzibarisk æsel,
hvorfor jeg skjød det for at gjøre ende paa dets Meiser.
Dets kjød uddeltes ligesaa omhyggelig, som om det var det
flneste vildt, thi en vild og hungrende hob truede med at
trodse disciplinen. Efterat kjødet var ærlig uddelt, blev huden
gjenstand for et slagsmaal, benene blev samlede og knuste,
hovene blev kogte i timevis, og der blev intet andet tilovers
af det trofaste dyr end det spildte blod og haarene; en bande
hyæner kunde ikke have udnyttet det fuldstændigere. Den
del af det menneskelige væsen, der udmerker det som
overlegent over alle andre skabte dyr, var saa dødet af hun
geren, at vore. mænd var blevne virkelig kjødædende to-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
