- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
244

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Hos manyuema’erne i Ipoto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Okt. 18
Ipoto
jeg fik, men for saadanne folk er den øieblikkelige besid
delse bedre end fremtidsudsigter. De tvilede paa, at vi havde
klæde, og lod som de troede, at vi havde reist hele den lange
vei for at slaaes med dem. Paa den anden side forsikrede
vi dem, at alt det, vitrængte til, var seks maisaks tilmands
om dagen under en ni dages hvile. Tre rifler forsvandt.
Høvedsmændene negtede at kjende noget dertil. Vi blev
nødte til at betænke, at dersom det var sandt, at de mis
tænkte os for at nære onde hensigter mod dem, vilde den
sikreste og listigste politik fra deres side være den, hemmelig
at kjøbe vore vaaben og afvæbne os allesammen, idet de
da kunde paatvinge os, hvilke vilkaar de seiv behagede.
Den 21de blev der solgt 6 rifler til. Paa den maade
vilde ekspeditionen snart være ødelagt; thi entrop af mænd
uden vaaben, i hjertet af den store skov, med en hær mod
øst og en stor styrke mod vest hængende over sig, var tabt
uden haab om frelse. Baade frem- og tilbagegang var den
afskaaret, og der vilde ikke levnes anden udvei end
enten übetinget underkastelse under den høvding, som det
behagede at gjøre sig til herre over os, eller døden. Derfor
var jeg for min del bestemt paa energisk at kjæmpe mod
en saadan skjæbne og enten at fremkalde den straks eller
afværge den ved rask handling.
En mønstring blev holdt, de fem mænd, som ikke havde
sine vaaben, blev dømte til femogtyve piskeslag hver og til
at blive lagte i baand. Efterat der var gjort meget væsen
og kvalm, traadte en mand frem, idet en af de skyldige skulde
til at lide sin straf, og bad om lov til at tale.
«Denne mand er uskyldig, herre. Jeg har hans rifle i min
hytte, jeg tog den forrige nat fra Juma (en af kokkene), søn
af Forkali, da han bragte den til en manyuema for at sælge
den. Det kan være, at Juma stjal den fra denne mand. Jeg
ved, at alle disse mænd har anført til sit forsvar, at vaab
nene er bleven stjaalne af andre, medens de sov. Det kan
være sandt, som netop nu.»
Imidlertid var Juma flygtet, men fandtes senere skjult i
maismarkerne. Han tilstod, at han havde stjaalet to og havde
bragt dem hen til angiveren for at skaffe sig korn eller en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free