- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
253

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Hos manyuema’erne i Ipoto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253
NELSONS OG PARKES RAPPORTER.
1887
Okt. 26
Ipoto.
Araberleiren i Ipoto. den 6te novbr. 1887.
Min kjære Stanley.
Kapt. Nelson og hr. Jephson kom hertil den 3dje ds., medens nogle faa
zanzibariter og manyuema’er var komne ind med sine læs dagen før. Af alle
dem, der var efterladte i Nelsons leir, er det kun fem, som er komne hid;
resten af de overlevende var borte med Umari paa et furageringstog, da
hjælpetroppen ankom. Det er meget sandsynligt, at nogle af dem vil kunne
finde veien hertil; hvis saa er, skal jeg faa Ismaili til at lade dem faa arbeide
for føden. Nelson ravede ind i leiren meget forandret af udseende, fuldstændig
ødelagt efter marschen, hans træk var indsunkne og sammentrukne, og hans
legeme svundet ind til det halve af, hvad det har været før. Som læge nar jeg
gjort mit bedste for ham, men en god, nærende kost er det. han trænger mest til
for at vinde sin helbred tilbage, og jeg beklager at maatte sige, at min er
faring her og den samtale, vi havde idag med Ismaili, synes at vise, at vi nok faar
smal kost at leve paa. Siden Deres afreise har jeg faaet lidt mel og mais
af høvdingerne, men som oftest kun efter gjentagne anmodninger. Ved et
heldigt tilfælde fik jeg en gjed, hvoraf størsteparten blev delt mellem de syge
her, thi Ismaili har ladet mig vide gjennem Pari, at kun de, der arbeider
paa marken, skal faa mad — og der er nogle her. der sandelig ikke kan
gjøre det; derfor maa de stole paa de andre mænds godhed. som faar fem
maisaks, hver dag de arbeider. Baade Nelson og jeg har meget bryderi med
at faa føde til os seiv hos Ismaili, og han har negtet at føde vore tjenere,
som er absolut nødvendige til at hente vand, koge mad ots.v., endskjønt jeg
har indskrænket mine til en eneste.
Nelson og jeg besøgte ham idag (Hamis Pari var tolk), og Ismaili for
klarede, at De havde sagt til høvedsmændene, at en stor Mzungu (Nelson) vilde
komme, og at han vilde træffe overenskomst om føde for sig seiv. og at jeg
levede her af hans (Ismailis) godhed. da ingen overenskomst var truffet med
hensyn til mig. Jeg mindede ham om den samtale, De hayde med ham i
Deres telt den aften, da De kaldte mig ned og gav mig Deres gulduhr, og
jeg fortalte, at De havde sagt mig, at De havde truffet skriftlig overenskamst
med høvdingerne om, at baade Nelson og jeg skulde forsynes. Vi sagde
ham begge to, at vi ikke forlangte gjeder og høns, men simpelthen hvad
han kunde give os. Da jeg ikke har set nogen kontrakt, kunde jeg ikke
Saastaa mere, men bad om at faa se dokumentet for at kunne overbevise ham;
ette sagde han at han ikke kunde gjøre, da høvdingen Hamis havde det,
og han var borte og ikke vilde komme hjem paa to maaneder. Han sendte
os dog lidt mais en stund derefter. Dette er en meget uheldig sagernes
stilling for os, der skal forblive her saa længe. Nelson har solgt mange af
sine klæder, og af mit knappe forraad (min vadsæk er gaaet tabt paa marschen)
er jeg bleven tvungen til endda at sælge noget for at forsyne os med til
strækkelige levnetsmidler.
Vi skal se at komme ud af det, saa godt vi kan, og ofre en hel
del for at staa paa en venlig fod med araberne, da dette er af saa væsentlig
betydning. Jeg haaber opngtig, at De vil hare al fremgang med at naa
ekspeditionens maal, og at vi snart skal faa anledning til at mødes og til at
lykønske Emin Pacha til hans undsætning.
Med de bedste ønsker etc. etc.
T. H. Parke.
A. M. D.
«Araberlandsbyen Ipoto, den 10de novbr. 1887.
Kjære herre.
Det gjør mig ondt at maatte sige Dem, at der er gjort flere forsøg paa
at stjæle i hytten, og at de igaar aften desværre passede sit snit til at
faa en kasse ammunition ud af Parkes telt, medens vi holdt middag, samt
at der ogsaa blev gjort et forsøg paa at brænde hytten, hvad jeg heldigvis fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free