- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
257

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

257
balesse’ernes land.
1887
Okt. 29
Busindi
bedre end en dygtig stor braate omkring hovedlandsbyen, og
over denne braate maa den reisende finde sin vei. Naar ’
man træder ud af skovens skygge, gaar stien kanske først
hele 100 fod paa stammen af et stort træ, saa dreier den
af ien ret vinkel og følger en tyk gren nogle fod; saa
gaar man nogle faa skridt paa jorden, og saa finder man
sig ligeoverfor en svær, omstyrtet træstamme, 3 fod eller
saa omtrent i tvermaal; man klatrer over den, og da har
man for sig de vidtstrakte arme af en anden kjæmpe, mel
lem hvilke man maa krybe og sno sig.og kravle for at
faa fodfæste paa en gren. saa fra grenen til stammen, gjøre
en halv vending tilhøire, gaa langs træet, som stadig
vokser i tykkelse, og snart klatre op paa toppen af et andet,
som er faldt paatvers ovenpaa det, atter tåge en halv ven
ding tilvenstre og feige det, idet man stiger indtil 20 fod
over jordbunden. Naar man er kommen ind mellem grenene
i denne svimlende høide, maa man iare frem med omtanke,
og man maa være sikker mod nervøsitet. Efter en varsom,
omhyggelig balancering sætter man foden paa en gren og
stiger forsigtig ned langs den bratte skraaning indtil 6 fod
fra jorden, hvorpaa man maa springe over paa en anden smal
gren og atter feige den op til en heide af 20 fod, saa langs
med det uhyre træ og tilbage paa jorden; og saa fremdeles
i timevis, niedens den hede, brændende sol og rydningens
indelukkede, dampmættede luft driver stremme af sved fra
ens legeme. Under saadanne skrækkelige gymnastiske øvelser
har jeg tre gange knapt nok undgaaet døden. En mand
døde ved at falde ne’d. Flere blev alvorlig kvæstede. Dog
er det ikke saa farligt med negne fødder; men med støvler,
tidlig om niorgenen, førend duggen er tørret, eller efter en
regnskur, eller naar fortroppen har smurt stokken med et
fedtagtigt ler, har jeg faldt seks gange i en time. Landsbyen
ligger i midten. Vi har ofte lykønsket os seiv med at have
naaet en rydning, naar leirtimen nærmede sig, men det har
ofte taget os halvanden time at naa landsbyen. Det er et be
synderligt skuespil at se en karavane, belæsset med tunge
byrder, spadserende over en saadan omhugget skov og lys
ning fuld af tømmerstokke. Strømme, hængemyr, vandløb,
17
1 det mørkeste Afrika.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free