Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Nov. 9
Ibwiri
gik foran til Ibwiri, som kun var halvanden mil borte, og
vi indhentede dem den næste dag. Dette var en af de rige
ste og smukkeste rydninger, vi havde seet, siden vi forlod
Yambuya; men var ekspeditionen bleven afsendt otte maane
der tidligere, vilde vi have fundet snese af dem i samme
blomstrende forfatning. Her var en rydning paa tre mil i
tvermaal, der havde overflod paa landets frembringelser og
hidtil ikke var bleven gjestet af manyuemaerne. Næsten
hver pisangstamme bar en umaadelig stor frugtklase med fra
50 til 140 frugter. Nogle eksemplarer af denne frugt var
22 tommer lange, 2’/2 tomme i tvermaal og næsten otte
tommer i omfang, store nok til at forsyne jægeren Saat Tato
med hans længe attraaede fulde maaltid. Luften var gjen
nemtrængt af en duft af moden frugt, og da vi klatrede over
stokkene og følte os forsigtig for’langsmed det nedstyrtede
tømmer, blev jeg mangengang af de henrykte folk opfordret
til at lægge merke til klaserne af sød frugt, der fristende
hang ligefor deres øine.
Førend vi naaede landsbyen, hviskede Murabo, en zan
zibaritisk høvedsmand, til mig, at der var fem landsbyer i
Ibwiri, og at hver hytte i hver af disse var til mere end
fjerdeparten fyldt med mais, men at Khamis og hans nia
nyuema’er havde i sine egne hytter ophobet korn, som de ifølge
forkjøbsretten havde forbeholdt sig.
Da jeg traadte ind i landsbyens gade, mødte Khamis
mig med de sedvanlige klager over disse «usle zanzibariters»
slethed. Da jeg saa ned paa jorden, saa jeg mangt et spor
af korn, der bekræftede Murabos fortælling, og da Khamis
foreslog, at ekspeditionen skulde besætte landsbyens vestre
del, og han med sine femti manyuema’er den østre del, vovede
jeg at gjøre indsigelse mod hans forslag paa grund af, at
siden vi havde forladt hans herres territorium, gjorde vi krav
paa landet mod øst, at vi for fremtiden vilde bede os fri for
hvilketsomhelst raad om, hvad vi skulde gjøre, og at
herefter ikke et maiskorn, ikke en pisang, banan eller
noget andet af landets produkter maatte forlade stedet uden
min tilladelse. Det blev ham sagt, at ingen folk paa jorden
vilde med saa faa klager have taalt saadanne beskjæmmelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
