- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
276

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1875,
Nov. 24
Ibwiri
eneste mand. Mændene skreg sit: «Færdig, færdig, herre!»
paa en maade, der mindede mig mere om tidligere ekspe
ditioner, end om nogen af de dage, vi havde oplevet paa
denne. Officererne behøvede ikke at blive opbragte over
efternølernes og de uvilliges langsomhed; der fandtes ikke en
eneste skulker i leiren. Hvert ansigt lyste af haab. Ud
sigten til overflod af god kost indbød dem til at gaa. For
to dage fremover var veien bekjendt for dem, der havde
været med at rekognoscere, og dette partis medlemmer
havde, lig Kaleb og Josua, udbredt sig om de storartede
hængende klaser" af pisanger, der udbredte en fortryllende
duft af modenhed, og om de havestykker med poteter, de
bølgende maismarker o. s. v. Derfor var vi for en gangs
skyld befriede for saadan bekymring som, hvem der skulde
tåge dette læs eller hin kasse; der behøvedes ingen søgen
efter bærerne, ingen bebreidelser eller trusler, men mændene
løb bogstavelig til godshougen, sloges om læssene og lo af
glæde; og officerernes træk viste taknemmelige smil og ud
trykte fuld tilfredshed med sagernes gang.
Vi defilerede ud af landsbyen, en kolonne af de lykke
ligste mennesker under Guds himmel. De forbandede ma
nyuema’er var bag os, og foran os steg der frem for vor ind
bildning livlige billeder af hyrdelandskaber og af en stor
sø, paa hvis bredder vi vilde hilses velkomne af en taknem
melig pascha og en ikke mindre taknemmelig hær af mænd.
Paa tre kvarter naaede vi Boryos landsby (høvdingen
var bleven sluppet løs dagen før), lang og ordentlig ind
rettet med en gade af 10 meters bredde, indesluttet af fire
lave bygningskvartaler, 400 meter i længde. Ved at tælle
dørene sluttede vi os til, at 52 familier havde dannet Boryos
specielle kommune. Høvdingens hus var kjendeligt ved en
umaadelig stor træfjæl, fire fod bred, seks fod lang og to
tommer tyk, hvori døren var skaaret ud i rhombeform. De
brede tagskjæg var 3 meter over jorden, og husene var
3 meter brede. Tagskjæggene sprang 0.75 meter frem paa
forsiden og 0.6 m. over bagvæggen. Udenfor landsbyen ud
bredte der sig over et jevnt eller kuperet terrain marker,
haver og plantager, alle omgivne af den jomfruelige skov,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free