Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDKANTEN AF SKOVEN. 281
som betegnede strømløbene, og af de grupper af trær, hvis 1887.
kroner hævede sig over deres skraanende bredder. Nov- 30-
Den store skov, hvori vi saa længe havde været begravne, Bakwi
og hvis grænser vi nu saa, syntes at fortsætte hel og uafbrudt
mod n. 0., men østenfor den var der en ganske forskjellig
egn med græsklædte enge, sletter og høider, rigt overstrøet
med lunde, klynger og tynde rader af trær op til nogle
aasrækker, der begrænsede udsigten, og ved hvis fod jeg
vidste det maal maatte ligge, hvortil vi i maaneder havde
længtes at naa.
Bjerget Pisgah, seet fra øst.
Dette var altsaa den længe lovede udsigt og den længe
ventede udgang fra mørket! Derfor kaldte jeg den høie
tinde, som endte den skovbevoksede fjeldryg, hvoraf den
udløber, vi stod paa, var en del, og som hævede sig 2 mil
østenfor os til en høide af 4 600 fod (1 400 m.) over havet,
Pisgah, Pisgah-bjerget, — fordi vi, efter 156 dages tusmørke i
urskoven, her først havde faaet øie paa Ækvatorias attraaede
græsgange.
Mændene stimlede ivrig opover skraaningen med spør
gende, vidtopspærrede øine, som tydelig sagde os, endnu før
de udtrykte sine tanker i ord: »Er det sandt? Er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
