Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 I DET MØRKESTB AFRIKA.
1887.
Dec. 4.
Inde-sura
virksom. Vi behøvede ogsaa en forsyning af den til at smøre
vore rifler og deres mekanisme med, og mændene lavede en
del til at smere sine legemer, en behandling, der gjorde,
at de saa friske, rene og sterke ud.
Da vi opdagede, at fire af vore speidere var blevne
borte paa en mistænkelig maade, sendte jeg Easchid bin Omar
med tyve mand ud for at søge efter dem. De blev opdagede
og bragte til os næste morgen, og til min overraskelse kom
de fire rømlinger, anførte af den uforbederlige Juma Waziri,
drivende med en flok paa tyve gjeder, som speiderhøvedsmanden
havde bemægtiget sig ved en list. Jeg havde ofte været
Piber.
fristet til at ofre Juma for de andres bedste, men slyngelen
optraadte altid med et saa uskyldigt ansigt, et slags beder
ydmygst-omforladelse-mine, at det ikke kunde modstaaes.
Han var af en smuk abessinsk type, men hykleriet i hans
træk skjæmmede deres naturlige skjønhed. En mhuma,
masai, mtaturu eller galla maa have kjød, endogsaa mere
end engelskmanden. Det er en trosartikel hos ham, at livet
ikke er værdt at leve, naar man ikke engang imellem kan
faa smage oksekjød. Derfor advarede jeg Juma igjen og
trøstede mig med den betragtning, at hans speiderbane kun
vilde blive kort, og at han sikkerlig en dag vilde træife paa
indfødte, ligesaa listige og modige som han seiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
