- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
300

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Dec. 5
Babusessé

prøvede i en hel halvtime paa at faa klart svar paa spørgs
maalet, om der var en stor vandsamling eller en stor flod
østenfor os. Da en af de assisterende høvedsmænd spurgte,
hvilken der var den største Nyanza, den i Unyoro eller den
i Uganda —
«Nyanza!» skreg den indfødte gut — «Nyanza? Ja,
Nyanza ligger denne vei (han pegte mod øst) og strækker sig
den vei (nord-ost) et langt stykke ;> og da man spurgte ham,
hvor mange «søvn» der var fra babusessé’erne did, holdt han
op tre fingre af den høire haand og svarede: «tre».
Det var nu mørkt, og vi kom pludselig paa benene ved
et smertensskrig og straks derpaa et sjeldent uhyggeligt hyl
i en triumferende tone, og i den paafølgende taushed hørte
vi pilene støde gjennem bananbladene over vore hoveder.
«Sluk al ild! Koldt blod! Hvor er skildvagterne?
Hvorfor er de ikke paa sin post?» var de første udtalte ord,
De indfødte havde sneget sig over os netop i den time,
da leiren var mindst bevogtet, thi det var tiden til aftens
maaltid, og man tillod vagterne, undtagen ved usedvanlige an
ledninger, at spise, førend de gik ud til sin nattevagt. Vi
fik snart vide, at en pil havde trængt fire tommer ind i
laaret paa en mand ved navn Salim, en anden havde gjen
nemboret et stegt kidlaar foran ilden, adskillige andre havde
boret sig ind i bananstænglerne. Efterat vi havde snakket
lidt godt for Salim, trak han tappert pileskaftet frem, indtil
skjægget viste sig, som jeg da med et ryk trak ud ved hjælp
af et par tænger. Eukalyptin blev lagt paa saaret, og
manden blev sendt til sit kvarter.
En halv time senere, skjønt alle vågter var paa sine
poster, forsøgte de indfødte sig atter paa en anden kant af
leiren, men rifleskytterne blev dem ikke svar skyldig, og man
hørte løben og rasling. I fråstand hørte vi to rifleskud
og et angstskrig, hvoraf vi skjønte, at der var nogle af
vore uforbederlige fribyttere paafærde.
Vor styrke var, oprigtig talt, svag nok, ikke i tal, men
i virkelig forsvarsevne og dygtighed til at bære ammunition,
og disse sværmere var mig altid en kilde til stor ængstelse.
Det nyttede intet at snakke fornuft og gjøre forestillinger;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free