- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
301

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

301
DE INDFØDTE ANGKIBER LEIREN.
kun absolut strenghed holdt dem tilbage, og for øieblikket 1887.
var vi saa nylig undslupne skovens rædsler, at ieg ikke^Dec- 5-,
it i , ji xj« j. j j- • i- Babusesse,
havde moralsk mod til at anvende disciplmens tvang; men
naar jeg brugte mildhed, udsatte deres egen hensynsløse
uforsigtighed dem for langt strengere straffe end nogensom
helst, som vi vilde have ilagt dem.
I løbet af natten faldt der en svær regn, der opholdt os
den næste morgen indtil kl. 8. Jeg anvendte tiden til at faa
en nogenlunde forstaaelig besked om de indfødtes sindelag,
vi havde foran os; men vi var alle saa uvidende om sproget,
at vi kun gjorde liden fremgang. I sin bestræbelse for at
gjøre sig forstaaelig, tegnede kvinden paa granden en skisse
af Ituris løb. Denne fremstillede et af de besynderligste til
fælde i Afrikas geografi, som en kunde tænke sig; floden frem
stilledes nemlig som gaaende op til vandskillets kam, hvor den
flød brat opover parallelt med Albert-søen, og endelig løftede
den sig seiv over vandskillet for at styrte sig ned i lSTyanza’enf
Fortumlet af, hvad hun sagde, holdt jeg hende ved min side,
da vi marscherede ud af leiren i det frie. Fra toppen
af en høi viste hun, en halv mil nedenfor, Ituri-floden
flydende mod øst. Det stykke af den, som vi kunde se, gik
øst til syd.
Dette var en fuldstændig gaade. Vi havde sat over fra
Ituris høire til dens venstre bred to dage før paa 1° 24’
n. br.; nu var vi under 1» 28’ v. br. Alligevel flød den,
som vi saa, o. til s., og min vei til Kavalli var øiensynlig
sydost. Jeg opgav at plage mig mere med denne gaade
eller med forsøg paa at forståa, hvad kvinden mente, nemlig
at den flod, vi fra Congo havde fulgt opover hele 600 mil,
flød til Nyanza. Den eneste mulige løsning var, at der
fandtes to floder Ituri, hvoraf den ene flød til Congo, den
anden til Nilens vasdrag; men baade hun og broderen fast
holdt bestemt, at der kun var én Ituri.
Vi fortsatte vor reise, idet vi fulgte en sti, som heldte
nedover mod dalen. Da stod vi med et ved strømmens bred,
og løsningen laa for os; det var selve Ituri-floden, som flød
syd til vest! Nu var vi alle kloge.
I floden var der en klodset, mislykket kano, og da Saat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free