- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
305

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

305
FOLKERIGE BYGDER.
1887
Dec. 8,
Undus-
suraa,
en liden elv mod nord, iagttog vi med beundring, at hele det
mellemliggende land helt ud til bjergene var en eneste masse
af plantager, et tegn paa en mægtig befolkning. «Her»,
tænkte vi, «kommer altsaa slaget til at staa. Abunguma’erne
har forladt sine anlæg for at forene sig med denne talrige
stamme og møde os med en passende velkomsthilsen.» Vi
havde ikke seet mere folkerige bygder, siden vi havde forladt
Bangala ved Congo-floden. En mistanke om, at disse tilhørte
det forbund af stammer, der holdt den stakkels ængstede
guvernør over Ækvatoria indesluttet, sneg sig ogsaa ind i
vort sind, da vi saa denne storartede udfoldelse af strids
kræfter og denne øiensynlige magt og selvtillid.
Med det maal for øie ikke at udæske de indfødte og at
hindre kolonnens uforbederlige fribyttere fra at gjøre fortræd,
tog vi en vei mod s. o. for at følge udkanten af distriktet.
Det blev os muligt at styre vor kurs mellem plantagerne, saa
at der ingen dækning fandtes for en fiende. Kl. 11.30 havde
vi naaet den østlige ende af distriktet og stansede for at
holde middag og forfriske os under skyggen af et træ, hvis
grene rystedes af en sterk, frisk kuling fra Nyanza.
Vi gjenoptog marschen kl. 1 efterm. og traadte nu ind i
bananlundenes dyb, hvor vi maatte beundre indvaanernes store flid
og de dyrkede pletters nethed. De kegleformede boliger var
store og deltes indvendig ved skjerme, af rørgræs, som vi
kunde se ved at gaa forbi nogle aabne døre. Hver landsby
var feiet ren, som om man havde været særlig forberedt paa
at faa gjester. Hver bananstilk var belæsset med frugter,
potetesmarkerne var vidtstrakte, hirsemarkerne strakte sig
paa begge sider af veien i hundreder af maal, og de mange
kornlader, som nylig var bleven opførte, viste, at man nærede
store forventninger om en rig høst.
Endelig kom vi ud af kornmarkerne uden en eneste
gang at være bleven forulempede. Vi tænkte, at de indfødte
var bleven forknytte ved overdrevne beretninger om vor magt
eller forstyrrede ved vor forsigtige manøvre at lade en bred
aaben rand mellem vor marschlinje og lundene; men til vor store
overraskelse mødte vi ingen modstand, endskjønt store hobe af
indfødte bedækkede de høider, der laa langsmed vor vei.
1 det mørkeste Afrika. "0

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free