- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
311

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

311
«VÆR FRIMODIG OG VÆR STERK.»
1887
Dec. 8,
Undus-
surna
Mazamboni. Var det stor træthed, begyndende koldfeber
eller et varsel om sygdom eller en skygge af forbitret
følelse mod vore krysteragtige fire og en übestemt følelse af
mistillid, der sagde mig, at mine knegte i en afgjørende
time vilde flygte? Vi var visselig ligeoverfor folk, ganske
forskjellige fra skovens indfødte. I det aabne land var vore
mænd endnu ikke bleven prøvede som idag, og hvad mine
officerer og jeg havde set af dem, var ikke opmuntrende.
I ethvert fald kom jeg nu til en skarpere forstaaelse, end
jeg kunde erindre fra nogensinde før, af den fare, vi løb
ved med en saa. liden magt af krysteragtige bærere at vove
os mod græslandets stammer. Det syntes mig nu, at jeg
havde et dybere indblik i, hvad vi nu havde ivente. Om
dette kom af det friere syn, jeg havde erholdt over land og
folk, eller om jeg paavirkedes af det surr af menneske
stemmer, hvis brøl endnu syntes at lyde i mine øren, det
ved jeg ikke. Men en stemme syntes at sige: «Vær frimodig
og vær sterk; frygt ikke og forfærdes ikke for deres ansigtl»
Jeg kunde næsten have svoret paa, at jeg hørte stemmen.
Jeg begyndte at disputere med den. Hvorfor besverger du
mig om at opgive min mission? Jeg kan ikke flygte, om jeg
saa vilde. At trække mig tilbage vilde være mere skjæbne
svangert end at gaa frem; derfor er din opmuntring overflødig.
Stemmen gjentog dog: «Vær frimodig og vær sterk 1 Gaa
frem, og hav tillid, thi jeg skal give dig dette folk og dette
land. Jeg skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt
ikke og ræddes ikke!»
Dog maa jeg tilføie i al fortrolighed, at endskjønt jeg
sikkerlig aldrig følte mig mere oplagt til kamp, slog det mig,
før jeg søvnede, at begge parter var i høi grad taabelige
og holdt paa at indlade sig i, hvad jeg ansaa for en unødig
strid. Vi kjendte ikke engang landets eller folkets navn,
og de var ligesaa uvidende om vort navn, vore hensigter og
bevæggrunde. Jeg gjorde et udkast til mine planer for
morgendagen, formanede skildvagterne til at holde skarp vagt
og glemte snart i søvnens arme denne Mazamboni — bjer
genes og sletternes herre.
Den 9de december laa vi stille. Om morgenen fuldførte vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free