- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
313

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

313
VENSKABELIG OMGANG MED DE INDFØDTE.
1887
Dec. 9
Undus-
surna
Vi samtykkede med glæde, og flere timer gik hen, uden at vi
hørte et eneste flendtligt raab, eller at der blev affyret et skud,
undtagen ved floden; de indfødte paa dens bredder var haard
nakkede og negtede at lytte til andet end krigerske forslag.
Om ettermiddagen kom der et bud fra Mazamboni og
sagde, at han gjerne vilde se nogle prøver af vore handels
artikler. Vi sendte ham to meter rødt uniformsklæde og
et dusin messingstænger, hvorpaa det blev lovet os, at høv
dingen seiv skulde komme næste morgen og gjennemgaa
blodbroderskabs-ceremonien med mig.
Næste dag følte vi os forfriskede efter en uforstyrret
nat og glædede os iforveien til, at vor leir maaske om
nogle faa timer vilde fyldes med venlige indfødte. Vi var
bleven anmodede om ikke at reise, førend der var kommet
en gjengjældelsesgave fra Mazamboni. Derfor havde vi
bestemt os til endnu en dags holdt. Morgenen var fremdeles
raa og kold; thi vi var 4 325 fod (1300 m.) over havet. En
taage dækkede de høie bjergtoppe,og en let duskregn havde
begyndt at falde, hvilket undskyldte vore venner fra at
komme saa tidlig; men ved den tredje time lettede taagen,
og den hele bjergkjedes konturer viste sig klart mod en bleg,
blaa sky. Løitnant Stairs, hr. Jephson og jeg stod ude
paa udløberens yderste vestlige ende, hvor vi nød den stor
artede udsigt, beundrede landskabet og undredes paa, naar et
saa smukt land vilde blive et hjemsted for civiliserede
nybyggere. Stairs fandt, at det lignede Ny-Zeeland, og
sagde, at han intet vilde have imod at eie en gaard her.
Han gik saa vidt, at han udsaa plads til den og udpegede
den mest tjenlige beliggenhed. «Paa denne lille aas vilde
jeg bygge mit hus» — «Shebang« kaldte han det. — Mon
det er en ny-zeelandsk betegnelse for et landsted? — «Der
vilde jeg samle mit kvæg; mine faar kunde græsse paa
bjergskraaningen bagom, og »
Men imidlertid havde de indfødte vist sig paa bjergets
kamme i langstrakte kolonner, der konvergerede mod et
fælles centrum — toppen af en afstumpet høi — tusend
meter i ret linje fra det sted, hvor vi stod, og en stemme
som af en folketaler, klar og harmonisk, naaede vort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free