- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
332

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Dec. 14,
Albert
Nvanza
Naar vi tænkte paa, hvor besynderlig nu alle de for
haabninger, der hidtil havde besjælet os, blev afskaarne, slog
den tanke os, at aldrig nogen forsker i det vilde Afrika
hidtil havde mødt saa glædeløse udsigter, som de, der nu saa
pludselig havde aabnet sig for os. Fra den dag, da vi reiste
fra England, den 21de januar 1887, til nu, den 14de december?
havde vi aldrig kunnet ane, at vi lige ved maalet skulde
blive skuffede saa ftildstændig, som vi nu blev. Der var dog
kun en trøst i alt dette: der var herefter ingen uvished.
Vi havde haabet her at faa efterretninger fra paschaen. "Vi
havde tænkt os, at en provinsguvernør, med to dampbaade,
livbaade og kanoer og tusender af folk, maatte være kjendt
overalt paa en saa liden sø som Albert-søen, som man paa
to dage kunde dampe over fra ende til ende. Han kunde
altsaa ikke, eller han vilde ikke forlade Wadelai, eller
ogsaa vidste han endnu intet om vort komme.*) Da vor
grænseløse svaghed tvang os til at efterlade vor staalbaad
i Ipoto, havde vi haabet et af tre: enten at paschaen, som
jeg havde varslet om min ankomst, vilde have forberedt de
indfødte paa at tåge imod os, eller at vi kunde faa kjøbt en
kano eller bygge den seiv. Paschaen havde aldrig besøgt
søens sydende; der var ingen kano at faa, heller ikke fandtes
der noget træ, hvoraf vi kunde have bygget en.
Siden vi havde betraadt græslandet, havde vi opbrugt
fem kasser patroner. Vi havde 47 igjen foruden de, som
var i Ipoto i kapt. Nelsons og dr Parkes varetægt. Wadelai
laa i femogtyve dages afstand overland, skjønt det tilvands
kun var fire dage dertil. Dersom vi reiste overland mod
nord, var det meget sandsynligt, at vi vilde opbruge fem
ogtyve kasser i kamp for at naa Wadelai, forudsat at stam
merne lignede dem i syden. Saa vilde vi kun have 22 igjen,
naar vi naaede Emin Pascha. Overlod vi ham da tolv kasser,
vilde vi kun have ti til tilbagemarschen ad en vei, paa hvilken
*) I november 1887 skrev Emin Pascha til sin ven, dr. Felkin: «Alt vel;
god forstaaelse med høvdinger og folk; begiver mig snart til Kibiro paa
Albert-søens østre bred. Har sendt et rekognosceringsparti for at holde
udkig efter Stanley, men det maatte vende tilbage uden efterretninger.
Stanley ventedes omkring 15de december (1887).» Vi ankom den 14de.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free