- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
333

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

333
VORE FORHAABNINGER SKUFFES.
1887
Dec. 14
Albert
Nyanza
vi havde skudt bort tredive kasser. Ti kasser vilde være
en ligesaa utilstrækkelig forsyning for os, som tolv vilde
være for Emin. Saadan gjorde jeg op med mig seiv vor
stilling, medens vi vandrede mod nord langs Albert-søens
strand. Men i det haab, at vi ved øen Kasenya, mod hvilken
vi nu styrede, kunde være istand til at faa en kano, be
stemte jeg mig ikke til noget, undtagen i et par dage at lede
efter et fartøi af et eller andet slags, og dersom dette ikke
lykkedes, at drøfte sågen ganske aabent og æiiig med mine
ledsagere.
Under middagshvilen nogle mil nordenfor Katonzas by
gav jeg det første vink om et muligt tilbagetog. Officererne
blev baade forargede og bedrøvede.
«Nei, mine herrer», sagde jeg,- «tag det ikke saaledes.
Derved vil I kun forøge min sorg. Lad os se kjends
gjerningerne aabent i øinene. Dersom øen Kasenya ikke
har nogen kano at give os, maa vi vende tilbage; der er
ingen raad for det. Idag og imorgen vil vi ofre paa at
søge, men vi staar da ansigt til ansigt med hungersdøden,
dersom vi nøler længere paa denne øde slette. Der flndes
intet dyrkét i denne skarpe jord paa søterrassen, intet nær
mere end høisletten. Vi satte vort fornemste haab til Emin
Pascha. Jeg troede, at han med sine dampbaade kunde have
gjort et kort besøg til denne ende af søen og havde fortalt
de indfødte, at han ventede venner, der kom vestenfra.
Hvad der er blevet af ham, eller hvorfor han ikke kunde
komme hid, er umuligt at sige. Men indbyggerne i Katonzas
by sagde os, at de aldrig havde seet nogen dampbaad eller
nogen hvid mand, siden Mason bey var her. De har hørt, at
Casati er i Unyoro. Uden baad kræver det en hel maaneds
reise at naae ham.»
«Der er kun en udvei foruden tilbagetog, som synes mig
at være mulig, og det er at tåge i besiddelse en landsby
paa søens kyst, bygge en forskanset leir og se tiden an,
indtil f. eks. efterretninger herom naar til Unyoro, Wadelai
eller Kabba Eega, — og enten Casati, Emin eller kongen i
Unyoro bliver nysgjerrige nok til at sende folk for at faa
vide, hvem vi er. Men saa er det spørgsmaalet om føde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free