- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
346

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346 I DET MØRKBSTE AFRIKA.
1887
Dec. 20.
Undus’
surna
vi pligtskyldigst tog som et bevis paa, at Afrikas hjerte ogsaa
kunde byde folk nogen hygge.
Den 20de gik vor marsch gjennem Undussumas rige
dal, hvis landsbyer vi havde sat ild paa den 10de og Ilte-
Den havde allerede gjenvundet sit folkerige og blomstrende
udseende, thi hytterne var alle gjenopbyggede, men der var
taust som graven, idet indvaanerne sad paa bjergene, hvorfra
de saa ned paa os, medens vi gik forbi. Da vi hverken
blev udfordrede eller forulempede, passerede vi i tætte geled
der midt i den tauseste fred. Kan det ikke hænde, at Ma
zambonis børn, ved at sammenligne den ene dags optræden
med den andens, nu med dengang, vil tåge imod de venskabs
tilbud, som vi maatte gjøre dem, naar vi vender tilbage?
Vi følte, at vi, næste gang vi kom til landet, vilde blive
modtagne med høflighed, om ikke med gjestfrihed. Saaledes
skred vi fast og støt, med hundreder af Mazambonis krigere
som tilskuere, gjennem den gjenopbyggede dal; hirsen var
nu moden til høstning, og idet vi forlod dem paa vor vei
mod vest, kunde de endnu se lykkelige dage imøde.
Næste dag betraadte vi Abunguma-landet og kamperede
paa høire bred efter at have vadet over Østre-Ituri.
Den 22de var der hviledag. Løitnant Stairs og jeg var
nemlig begge medtagne af koldfeber og saare fødder; den 23de
marscherede vi til hovedfloden Ituri, hvor vi fandt, at babu
sessé’erne havde borttaget hver eneste kano. Vi drog nedover
langsmed bredden til etsted, hvor der var øer ude i floden-
Den 24de kl. 2 eftm. havde vi lagt en meget net og sterk
hængebro fra den venstre bred til en ø midtstrøms, skjønt
kun to mand ad gangen kunde passere den. Uledi, Advances
kvartermester, med et udvalgt følge paa tretten mand, svøm
mede fra øen til høire bred med sine rifler over skuldrene,
og de fjorten kjække mænd streifede bredden op og ned efter
kanoer, dog uden held. Imidlertid slog en frygtelig storm
af hagl, saa store som kiksekugler, ned over vore telte,
saa folkene var næsten stivfrosne, og enhver bar sig ilde
for kulden. Temperaturen var pludselig faldt fra 75° til 52°
Fahr. (24 - 11° C). Efterat dette havde staaet paa et kvar
ter, skinnedv solen atter over en med hagl bestrøet leirplads.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free