Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Livet i Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888. lidt fugtighed, men en trækulsild, der brændte nat og dag,
Jan. 28. snart væggene tørre. ,
Indtil 6te februar udvidede vi rydningen, men da vi op-
dagede, at der omkring fortet streifede indfødte, der plantede
forgiftede pinder i stierne, skar af bananerne og kim pøn
sede paa at gjøre fortræd, blev den halve besætning delt i
to patrulje-afdelinger for at gjennemsøge plantagerne og den
tilstødende skov. Paa denne dags streiftog opdagede man
flere dverglandsbyer i en afstand af en mil fra fortet, og vel-
forsynede med pisang. Dvergene blev fuldstændig udrøgede
og deres leire ødelagte.
Efter nogle dages erfaring om livet i bygningerne fandt
vi os plagede af hele skarer af rotter, lopper og mikro
skopisk smaa myg. Rotterne ødelagde vort korn og bed
os i benene, spadserede lystig over vore ansigter og legte
gjemsel under vore sengklæder. Det syntes, som om de med
sin underlige kløgt havde opdaget, at de indfødte var i be.
greb med at brænde Vestre-Ibwiri, og at de itide var flygtede
fra enhver fare til buskenes dyb og til maismarkerne, samt
at de formodentlig havde "et uklart begreb om, at et saadant
hensigtsmæssigt sted ikke længe vilde forbliveuden beboere.
Da europæernes bekvemme huse blev opførte med rummelige
lofter og kornbinger med et uudtømmeligt forraad af korn,
havde de ventet, indtil alting var færdigt; men imidlertid
havde de besynderlige hvide mænd gravet halvveis rundt
fortet en lang og dyb grøft, hvis vægge skar sig lodret ned
i leret, og hvori flere rottefamilier, i sit hastverk med at tåge
stedet i besiddelse, dumpede ned, og en morgen sprang Randy,
foks-terrier’en, ind iblandt dem og gjorde ende paa de stakler.
Dog havde det lykkedes nogle gamle, kloge rotter fra zan
zibariternes landsby at finde fri indgang, og de havde for
meret sig saa hurtig, at vi fandt, de var en utaalelig plage,
indtil vi var blevne vante til deres lystige, men raa leg.
Samtidig begyndte de hede, tørre lergulve at fostre
lopper i tusendvis. Den stakkels Randy var rent ødelagt af
disse fortrædelige pinsler. Vor tilstand var slet ikke bedre.
Medens vi klædte paa os, var vore lemmer ganske sorte,
saa mange var der. For at blive kvit denne pestilens, fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
