Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Livet i Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888
Feb. 6
Fort-Bodo
altfor stor til, at jeg kunde tænke paa slige smaating; der gik
ikke en time, uden at min fantasi fløi efter Stairs til Ipoto; mine
tanker fyldtes af syner, jeg saa f. eks. Barttelot og Jameson
kjæmpende sig gjennem skoven, overvældede af sit uhyre
arbeide, eller mit sind dvælede ved den gaadefuldhed, der
omgav paschaen, eller ved de ondskabsfulde dverge eller de
morderiske balesséer og deres misgjerninger, eller ved be
kymringen for dag efter dag at skaffe fødemidler og kjød,
saavel for øieblikket som for de kommende maaneder.
Den 7de februar brugte vi linen for at maale ud til
gangene til fortets porte, og det meste af garnisonen var
i flere dage beskjæftiget med at hugge brede, rette veie mod
øst og vest, forat man kunde komme fort frem og let for
svare sig. Mægtige stammer blev huggede over og rullede
tilside, veiene blev ryddede, saa at man i 200 meters afstand
kunde have opdaget en mus, der gik over dem; en bro blev
bygget over floden vestenfor fortet, hvorved speiderne hurtig
kunde komme fra enhver af plantagerne, om natten saavel
som om dagen. Man kan seiv tænke sig, hvilken virkning denne
overflod af lys havde paa de lumske indfødte, som foretrak
at grave sig ind i mørk skygge og krybe i læ af uhyre træ
stammer, lurende i skjul paa leilighed til angreb. De følte,
at de ikke paa noget punkt kunde gaa over veien uden (at
blive en skive for en skildvagts rifle, eller uden at deres
spor vilde røbe dem for patruljerne.
Den næste morgen reiste vi en 50 fod høi flagstang, og
da det ægyptiske flag blev heist, fik sudaneserne lov til at
hilse det med 21 skud.
Vi havde neppe endt. denne lille høitidelighed, da et skud
affyredes ved enden af den vestre vei, skildvagten paa det
taarn, der beherskede denne retning, raabte sit «hvem der»,
og vi vidste, at det var karavanen, som kom fra Ipoto.
Kirurg Parke var den første, som kom; han saa ud
merket godt ud, men Nelson, der led af saare fødder og
ankom en time senere, var bleven gammel før tiden, med ind
faldne og fortrukne ansigtstræk, med bøiet ryg og svage ben
som en mand paa otti aar.
Følgende beretning vil tale for sig seiv og beviser, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
