Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Livet i Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
KIRURG PARKES RAPPORT.
Deres begjærlighed var grænseløs, og gjorde de overenskomster den ene dag, 1888.
saa var det kun for at bryde dem den næste. Efterat Kilonga-Longa var an- JVb. 8.
kommet med sin styrke, der beløb sig til •éOO, kvinder, børn og slaver ind-Fort Bodo
befattet, blev det virkelig knapt med fødemidlerne, hvorfor manyuema’erne
maatte sende ud store karavaner for at skaffe mad. De tolv zanzibariter, som
nu ikke har fulgt med, ledsagede disse karavaner, der skule lede efter nærings
midler, og var ikke vendte tilbage. da jeg forlod leiren med hjælpetroppen.
Hungersnøden var saa stor, netop før vi reiste, at de indfødte slaver greb en
af sine kamerater, som var gaaet et lidet stykke bort fra leiren for at hente
vand, skar ham istykker og aad ham op.
Til slutning maa jeg omtale, at kapt. Nelson og jeg gjorde alt, hvad der
slod i vor magt, for at vedligeholde en god forstaaelse med manyuema
høvdingerne og deres folk, og at vi skiltes paa en venskabelig fod.
T. H. Parke,
kirurg A. M. D.
Til H. M. Stanley, esq.
befalingsmand over Emin Pascha undsætnings-ekspcditionen.
Modsætningen mellem de sørgelig udslidte mænd, som
avkom til os fra «lidelsens drivbænk» i Ipoto, og vore smukt
blanke og glinsende. mænd, som havde naaet Albert-søen, var
meget iøinefaldende. Deres kjød var tæret bort, deres musk
ler var indskrumpede, deres sener vare svundne hen, og deres
eiendoinmelige og særegne kjendemerker syntes at være
aldeles forsvundne, saa at det var vanskeligt nok at kjende
dem igjen.
Den 12te februar kom løitnant Stairs og hans kolonne
frem med hver eneste afdeling af baaden i god stand. Han
havde været borte i 25 dage, og han havde fuldført sin
opgave under samvittighedsfuld iagttagelse af sin instruks og
uden et eneste uheld.
Om aftenen denne dag kom det til en disput mellem
høvedsmændene og os med hensyn til vore fremtidige skridt.
Jeg merkede, at alle høvedsmænd var enstemmig for at
begive sig til Nyanza, sætte baaden paa vandet og søge
underrretning om Emin. Mit ønske om at faa efterretning
om paschaen var ligesaa stort som deres; ikke destomindre
tænker jeg, at der skulde meget lidet til for at faa mig til
at opgive søgningen efter paschaen, og isteden søge efterret.
iling om major Barttelot; men ofncerer og mandskab var lige
enstemmige i sit forlangende om at maatte faa rede paa
Emin Paschas skjæbne. Tilslut vedtoges en middelvei. Det
blev besluttet, at der skulde sendes ilbud til major Barttelot
med brev fra os, et kart over vor rute og alle de oplys-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
