Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Livet i Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888.
Feb. 8.
Fort Bodo
ninger, der kunde være ham til nytte. Det blev ogsaa be
stemt, at løitnant Stairs efter to dages hvile skulde eskortere
disse bud saa langt som til Ugarrowwas koloni og se dem vel
over floden; at han paa tilbageveien skulde eskortere de
rekonvalescenter, som, for svage til marsch den 18de september,
var bleven indlogerede i hin koloni; at vi skulde vente paa
løitnant Stairs indtil 25de mars, forat han kunde «faa del i
æren af at være tilstede ved Emin Paschas undsætning».
Imidlertid skulde vi vedblive at udvide vort territorium for
dyrkning af mais og bønner for at forebygge mangel paa
mad, medens vi var paa veien gjennem skoven.
Afstanden mellem Fort Bodo og Ipoto var 79 mil*) eller
158 mil (254 km.) frem og tilbage, som havde optaget løitnant
Stairs i 25 dage, altsaa i gjennemsnit 10 km. om dagen;
men han havde naaet Ipoto paa syv dage, og Jephson og
Uledi havde tilbagelagt veien paa samme tid, d. v. s. med
en gjennemsnitshurtighed af lidt over elleve mil (18 km.)
om dagen. Nu, da Ugarrowwæ var 104 mil (167 km.) hinsides
Ipoto eller 183 mil (294 km.) fra Fort Bodo, antog vi, at den
reise paa 366 mil (589 km.), som Stairs nu var i begreb
med at foretage, vilde kunne fuldføres inden fireogtredive
dage, eller med en hastighed af 17,3 km. pr. dag. Dette
vilde være en prægtig marsch, især i skoven; men da for
skjellige omstændigheder muligens kunde forlænge denne
tid, kom vi overens om, at vi, dersom vi begav os paa veien
til Nyanza den 25de mars, da vilde, siden baadens trans
port jo tvang os til korte marscher, kun drage langsomt frem,
saa at han kunde faa anledning til at indhente os.
Den 16de februar om morgenen bekjendtgjordes det ved
mønstringen, at tyve udsøgte frivillige skulde opfordres til at
bringe brevene til major Barttelot mod en belønning af 10 £
for hver mand, dersom det lykkedes dem at naa ham; «thi»,
sagde jeg, «I har alle været med paa at forlange, at vi først
skulde finde paschaen. Vel! Men jeg er ligesaa urolig for
majoren som for paschaen. Vi maa finde dem begge. I,
som erindrer, hvad vi led, maa ogsaa kunne skjønne, hvad
*) 79 den ene vei. 84 ad en anden vei, resp. 127 og 135 km.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
