Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Livet i Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888
Feb. 19,
Port Bodo,
den første uge kun havde en uklar erindring om stor smerte
i armen og i mayen og om at være aldeles übrugbar. Dr.
Parke har været meget udholdende i sin omhu for mine for
nødenheder og saa øm som en kvinde til at behandle mig.
For en gang i mit liv var hver sjæl omkring mig til min
tjeneste, og jeg blev nat og dag gjenstand for alles omsorg.
Mine trofaste venner, Parke og Jephson, opvartede, passede
og betjente mig. Stakkels Nelson var seiv et offer for ilde
befindende, feber, svaghed, udslet og såar, følger af hans
frygtelige lidelser i sultens leir, men han maatte dog komme,
undertiden vaklende af svaghed, for at bevidne mig sin del
tagelse. Om eftermiddagene tillod doktoren høvedsmændene
at besøge mig for at kunne meddele de bekymrede zanziba
riter sine egne meninger og anskuelser om min sygdom. Det
meste af disse 23 dage har jeg været under morfinens indfly
delse, og tiden er bleven tilbragt i übevidsthed. Men nu
kommer jeg mig langsomt. For to dage siden gik der hui
paa svullen, som var bleven meget stor, og jeg blev befriet
for denne smerte. Imidlertid har min daglige kost bestaaet
af en halv liter melk — takket være balegga’ernes ko —
blandet med vand. Jeg er derfor saa svag, at jeg knapt
kan røre mig.
Under min sygdom har jeg at beklage tabet af’to gode
mænd, Sarmini og Kamwaiya, som er bleven dræbte af pile,
og en af høvedsmændene er bleven haardt saaret. Dette
skede under en patruljerende tur saa langt som til Ihuru,
14 geogr. mil (100 km.) ret nord herfrå. Uledi og en trop
med ham har opdaget, at de dverge og normale indfødte, der
bestjæler vore pisanglunde, har sine tilholdssteder i Alessé
og Nderi, 100 km. herfrå mod øst.
Jeg erfarer, at Uledi har fanget en dvergenes dronning,
som er Indekaru-høvdingens hustru. Man bragte hende ind
til mig, forat jeg skulde faa se hende; hun havde om halsen
tre ringe af poleret jern, hvis ender var spiralformig sam
mensnoede som uhrfjær. Tre jernringe hang i hvert øre.
Hun er af lysebrun hudfarve, med et bredt rundt ansigt,
store øine og smaa, men fyldige læber. Hendes optræden
var meget anstændig, endskjønt hendes dragt kun bestod i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
