Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Livet i Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JEG OG KAPTEIN NELSON ER SYGE. 367
en smal tvedelt klud af basttøi. Hendes heide er omtrent 1888.
1.32 m. og hendes alder 19—20 aar. Jeg iagttager, at der, Mars 25
–naar hendes arme holdes mod lyset, falder et hvidagtigt skjærFort Bodo
paa dem. Hendes hud er ikke saa silkeagtig blød at føle paa
som almindeligt hos zanzibariterne, men hun er dog et meget
indtagende lidet væsen.
13de mars til Iste april. Den 25de var jeg rask nok til
Dverg-dronningen.
at kunne gaa nogle hundrede meter uden at stanse. Min
arm var fremdeles stiv, og jeg var overmaade svag. Nelson
er lidt bedre efter sine gjentagne sygdomsanfald. Under min
rekonvalescens er jeg hver eftermiddag bleven støttet hen
til midtpunktet af en storartet kolonnade af trær, gjennem
hvilken vor vei til Nyanza fører, og der har jeg tilbragt
timer i en lænestol under læsning og døsighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
