- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
374

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. For anden gang til Albert Nyanza

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

374 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888.
April 4
Indé-
mwani
hendes overlæbe havde det for wambuttferne særegne snit,
som vi havde lagt merke til hos kvinden hos Ugarrowwa
og hos høvdingens hustru i Indé-karu; den øvre kant
krummer sig nemlig opad i en skarp vinkel og falder igjen
lodret ned, som om der var gjort et rent snit op og ned,
med en krøl i huden, som om den skulde have trukket sig
lidt sammen. Jeg tror, at dette er et ligesaa karakteristisk
træk hos wambutti’erne som den fyldige underlæbe, der siges
at være et kjendemerke paa det østerrigske keiserhus.
Læbernes farve er lyserød. Hænderne var smaa, fingrene
tynde og lange, men magre og rynkede, fødderne var 18 cm.
lange, og hendes fulde høide var 1,32 m.
Denne unge moders bygning var saa udmerket, at man
først maatte antage, at hun kun var en kvinde under
almindelig størrelse, hvis lave vekst kun var en følge af for
tidligt svangerskab eller af nogen anden tilfældig omstæn
dighed; men da vi stillede nogle af vore 15—16aarige
zanzibariter ved hendes side og senere sammenlignede hende
med en af de agerdyrkende indfødtes kvinder, var det ind
lysende for enhver, at disse smaa væsener tilhørte en sær
egen race.
Tre timer hinsides denne store Mbutti-landsby naaede
vi Barya-Kunya under duskregn.
Den Bde naaede vi Indepessu, og to dage senere gik vi
fra foden af Pisgah langsmed en sti, der førte mod øst, paa
et nyt spor, som gjennem Mandé’s smaa landsbyer førte os til
floden Ituri. .De indfødte var alle flygtede fra Mandé og
Pisgahs skraaninger over paa den anden side af floden med
al sin rørlige eiendom, og mændene afventede begivenhedernes
gang paa den venstre bred, stolende paa, at de var udenfor
skudvidde. Da vi kom frem paa den høire bred, blev jeg al
deles slaaet ved at se den lysebrune masse, som disse kri
gere dannede mod den mørkegrønne vegetation til baggrund.
Havde de været af samme farve som zanzibariterne, vilde
de have udgjort en næsten sort masse, men deres farve
lignede flodens okeragtige lerbredder. De skjød nogle faa
pile mod os tversover den 150 meter brede flod, nogle kom
tilkort, andre slog ned uden at gjøre skade flere meter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free