Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. For anden gang til Albert Nyanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
VENSKAB MED MPINGA.
bagtroppen, hjulpne af over hundrede bærere – og vi kom 1888
til den landsby paa den nøgne aas, hvor vi den 12te december - Pr
etter en dags frygtelige spænding havde hvilet. Nu var vi
et fredeligt tog, paa en maade et triumftog. I hver landsby,
hvor vi viste os, kom krigerne frem og hilste os venlig, og
i Makukuru, saa hed den landsby, som vi allerede kjendte,
raabte kvinderne lu-lu-lu. Fra denne bygd i Uzanza havde vi
en vidtstrakt udsigt, omfattende alt mod øst til brynet af
den høislette, der behersker Albert-søens svelg, mod vest
saa langt som til Pisgah i seks dagsmarschers afstand, mod
nord til keglerne ved Bemberri, og mod syd hævede Balegga
aaserne sig et par kilometer, borte.
Bavira’ernes høvding kaldes Gavira, hvilket er en arvelig
titel, men hans navn er Mpinga. Det var en behagelig,
men karrig liden mand og meget snaksom, naar han ikke
optoges af statsatfærer. Han og hans stamme bad om
venskab, i lighed med det, der var sluttet med Mazamboni,
og vi var kun altfor villige til at gaa ind derpaa paa
betingelse af, at han maatte være gjestfri mod ekspeditionen
under dens vandringer gjennem hans land. Da vi havde
opholdt os en dag hos Mazamboni, maatte vi selvfølgelig
vise Gavira den samme ære, og da hans bopæl kun var
to korte dagsmarscher eller en lang marsch fra Nyanza,
gav vi vort samtykke.
Om aftenen kom to indfødte fra Mbiassi, af stammen
ba-biassi, høvding for Kavalli-distriktet, som strakte sig i
en bred strimmel helt ned til Nyanza, med den melding, at
deres høvding havde en liden pakke til mig, indhyllet i
mørkt klæde, og som var ham leveret af Mpigwa fra
Nyamsassi, som seiv havde faaet den af en hvid mand, som
de kjendte under navnet Malteju.
Næste dag omringedes vi af hundreder af venlige men
nesker, som ikke syntes at kunne se sig mætte paa os.
Derfor satte de sig ogsaa paa hug for i ro at kunne betragte
vore bévægelser; de yngre blev af de ældre sendte bort for
at samle brænde og søde poteter og bringe hirse til vor
leir. Mod übetydelige smaagaver fik zanzibariterne den
beredvilligste hjælp til at bygge sine hytter, bære vand og
l det mørkeste Afrika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
