- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
435

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Med paschaen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

435
MUSIK OG DANS I AFRIKA.
1888,
Mai 29
Usiri
synger under almindelig haandklap en duet med akkompagne
ment af en tromme eller et horn, eller en af dem udfører
en solo, paa det mest fantastiske pyntet med hanefjær, snorer
med raslende græskar, smaa kugleformige bjelder og masser
af menneske-, abe- og krokodilletænder, som er Afrikas
juveler; men der maa altid være et kor, jo større desto
bedre, og naar mænd, kvinder og børa opløfter sine stemmer
høit over trommelyden og mængdens prat og dur, maa jeg
tilstaa, at det har været mig en stor nydelse, især naar de
optrædende var wanyamwezfer, som uden sammenligning er
de bedste sangere paa det afrikanske fastland. Zanzibariter,
zuluer, waiau’er, wasegara’er, waseguhha’er og wangindo’er
ligner hinanden i det hele taget meget i methode og udfø
relse, skjønt de ogsaa hver især har mindre danse og sange,
som varierer betydelig, men de er enten frygtelig melan
kolske eller taabelig barbariske. Wasoga’erne, waganda’erner
wakerewé’erne, wazongora’erne omkring Victoria-søen er mere
dæmpede i sine sange, de har en raa bardesang med noget
af orientens klynken, — en Mustapha eller Hussein eller
Hassan, som nedenfor et gitter sukker for den haardhjertede
Fatime eller den stokdøve Roxane. Undtagen hos wanyam
wezferne havde jeg ikke hørt nogen musik eller seet nogen
dans, som vilde have behaget et engelsk publikum, vant til
de negerdanse, som gives tilbedste i en vis hal i Piccadilly,
saameget som idag, da Katto, Mazambonis broder, anførte
bandussuma’ernes fornemste krigere i falangsdansen. Et
halvt snes trommer, store og smaa, sloges af et halvt snes
udmerkede eksekutører, der holdt udmerket takten og ud
viklede en storartet masse af larm, som maatte kunne høres
i miles fråstand, og imedens opstillede Katto og hans fætter
Kalengé, pyntede med stolte duske af hvide hanefjær, treog
tredive rader, hver paa treogtredive mand, saa tæt som
muligt i form af en regelmæssig og sluttet firkant. De fleste
af disse mænd havde kun et spyd hver, andre to foruden
sine skjolde og koggere, som de bar hængende fra halsen
nedover ryggen.
Falangsen stod fremdeles med spydene ved foden, indtil
paa et signal fra trommerne Kattos dybe stemme hørtes bryde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free