Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Med paschaen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888
Mai 29,
Usiri.
ud i en vild triumferende sang, og ved en bestemt høi tone
løftede han sit spyd, og med engang reiste sig en skov af
spyd over hovederne, og et mægtigt kor af stemmer gav
svar, og man saa falangsen skride fremad, og jorden omkring
min stol, som dog var femti meter fra fronten, rystede, som
om det var jordskjælv. Jeg saa paa mændenes fødder og
opdagede, at hver mand trampede af al magt modjorden og
ikke tog længere skridt end seks tommer, og paa den maade
var det, at falangsen avancerede langsomt, men uimodstaae
lig. Stemmerne steg og faldt i svævende bølger af vokallyd,
skoven af spyd hævede sig og sænkede sig med utallige
glimt af de polerede jernblade, eftersom de hævedes og sæn
kedes under trommernes hæse og ophidsende hvirvler. Der
var harmoni i stemmernes kadens og trommernes døn,
der var ensformighed i løftning og sænkning af de stadig
hvirvlende spydblade, der var samtidig bevægelse af kroppen,
og da de ved føddernes regelmæssige stampning bragte en
vegt paa sytti tons kjød ned paa jorden med engang, gav
den faste og haarde jord omkring dem et dundrende ekko.
Med alt dette løftedes og sænkedes samtidig de tusende
hoveder, løftende sig, naar de udstødte den omfangsrige lyd,
sænkende sig ved undertonen]e af mængdens klage. Da de
skreg op med ansigterne opad og tilbagebøiet hoved for at
gjøre det mest mulige af stemmernes stigende storm, der
aandede af übetvingeligt raseri, vrede og ødelæggelse, syntes
derved hver eneste sjæl at svulme af lidenskab for den dræ
bende kamp, enhver af tilskuernes øine glødede skummelt, og
deres høire arme med knyttede næver rystedes høit iveiret,
som om deres mod ved de .krigslystne toner dirrede; men da
hovederne atter bøiede sig nedad og sænkede sig mod jorden,
syntes vi at føle krigens dødskampe, sorg og bedrøvelse, vi
maatte tænke paa fædres og enkers klage og faderløse børns
graad, knuste hjerter og ødelagte landskaber. Men naar saa
mængden igjen, stadig nærmende sig, kastede hovederne til
bage, og de løftede spyd glimtede og stødte sammen, og
fjærene vaiede og raslede lystig, var der en høilydt fnysen
af udfordring og en saadan hoverende og betagende storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
