- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
453

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Vi begiver os paa veien for at undsætte bagtroppen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

453
ANKOMST TIL FORT BODO.
rydningens grænser indemurede mænd blev var-, at vi nu T . "
var komne tilbage fra Nyanza. Fort Bodo
Løitnant Stairs var den første1, som viste sig og hilste
os, straks derpaa kapt. Nelson, begge i bedste velgaaende,
men med en lidt deigagtig ansigtsfarve. Derpaa kom
ogsaa deres mænd troppende med øinene funklende og
ansigterne glødende af overvættes glæde, thi disse naturens
bern forstaar ikke den kunst at skjule sin stemning eller
tilsløre sin sindsbevægelse.
Men ak, mine beregninger! Siden jeg har betraadt
skovegnene, har de næsten altid været paa den feilagtige
side. Efterat jeg, som jeg syntes, omhyggelig havde beregnet
hver eneste mil af reiseruten og hver hindring, som mulig
kuade møde ham og hans letbelæssede eskorte, var jeg
vis paa, at løitnant Stairs vilde være hos os efter 39 dages
fråvær. Vi havde ventet i 47 dage, thi -vi vidste, at det
vilde glæde ham at være tilstede ved vore anstrengelsers
lykkelige afslutning og den triumf, der kronede dem. Han
kom efter enogsytti dages fraværelse, og paa den tid havde
vi allerede sat os i forbindelse med Emin Pascha.
Jeg havde ogsaa beregnet, at af de 56 invalider, der
var overladte til Ugarrowwas omsorg og satte i pension der
paa vor bekostning, mindst treti vilde have været istand til
at gaa, men hr. Stairs fandt de fleste af dem i værre for
fatning, end da vi havde forladt dem. Alle somalier var
døde med undtagelse af én, og denne levede kun, til han
naaede Ipoto. Af de 56 var der kun 34 tilbage. Blandt
disse var Juma, hvis fod var afsat; tre var borte paa fura
gering. Af denne bedrøvelige trop paa tredive levende
skeletter, som han tog med sig, døde fjorten paa veien, en
blev ladt tilbage i Ipoto. De andre femten blev ilive kun
for at vise sine nøgne kroppe vansirede af den afskyeligste
hudfarve og af kroniske sygdommes virkninger. Her følger
det brev, hvori hr. Stairs beskriver sin merkelige reise og
tilstrækkelig forklarer sit lange ophold.
«Fort Bodo, Ibwiri, Mellem-Afrika, den 6te juni 1888.
Sir!
Jeg har den ære at berette, at jeg, overensstemmende med Deres ordre
af 15de februar 1888, forlod dette sted den 16de med en eskorte af 20 ilbud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free