Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ankomst til Banalya; Barttelot er død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kapitel XIX.
Ankomst til Banalya; Barttelot er død.
Undsætningsafdelingen. — Marschens vanskeligheder. — Vi naar Ipoto.
— Kilonga-Longa gjør undskyldning for sine manyuema’ers opførsel. —
Høvdingen tilbageleverer os nogle af vore rifler. — Dr. Parke og fjorten mand
vender tilbage til Fort Bodo. — Vi fæiger over Ituri-floden. — Merker efter
nogle af vore gamle leire. — Vi graver op vore nedgravede forraad. —
Manyuema-følget. — Der slaaes bro over Lenda-floden. — De forhungrede
madi’er. — Uheld og dødsfald blandt zanzibariter og madi’er. — Min lille
fox-terrier Bandy. — Ujangwas store rydning. — Indfødte kvindelige førere.
— Vi naar Ugarrowwas forladte station. — Velkomne fødemidler ved Amiri
faldene. — Navabi-faldene. — Holdt ved Avamburi landingssted. — En madi
høvedsmands død. — Vore forraad ved Basopo opgravne og stjaalne. — Juma
og Nassib absenterer sig — Skovmarschens plager. — Samtale mellem min
teltgut Sali og en zanzibarit. — Talrige flaggermus i Mabengu-landsbyen. —
Vi naar Avisibba og finder en ung zanzibaritpige. — Nejambi-strygene og
Panga-faldene. — De indfødte ved Panga. — I Mugwye forstyrrer vi et
paatænkt gilde. — Vi indhenter Ugarrowwa ved Hvepsestrygene og finder
vore bud og nogle rømlinger i hans leir. — Budenes anfører beretter sin
sørgelige historie. — Morsomt brev fra dr. Parke til major Barttelot. — Vor
kanoflottille drager nedad floden. — De indfødte i Batunda — Vor marsch
hastighed, siden vi forlod Nyanza. — Vore tanker om bagtroppen. — Herjing
langs flodbredden. — Vi naar Banalya. — Møde med Bonny. — Majoren er
død. — Leiren i Banalya.
Den 16de juni tidlig paa morgenen brød vi op fra Fort
Bodo til Yambuya i en udmerket god stemning, høilydt
af garnisonen og med officerernes bedste ønsker. Vi tællede
113 zanzibariter, 95 madi-bærere, 4 af Emin Paschas sol
dater og 2 hvide, foruden dr. Parke og hans lille trop paa
fjorten mand, hvis selskab vi skulde nyde godt af saa langt
som til Ipoto. Indekaru naaedes den 17de om aftenen under
en svær regnbyge. Næste dag gjordes der holdt for at
samle mere pisang. Den 19de kamperede vi ved Ngudu
bisha, dagen derpaa ved Nzalli. Vi var nu atter inde i
marschens første vanskeligheder. Eaabene fra kolonnens
ledere gjenkaldte meget pinlig, hvad syv maaneders fraværelse
næsten havde faaet os til at glemme.
«Eøde myrer paafærdel Se eder for for stubben, hol
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
