Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ankomst til Banalya; Barttelot er død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888.
Juli 25
Bavikai
omtrent tredive nøgne madi’er sig paa livets sidste stadier,
deres tidligere ibenholtsfarve var bleven askegraa, og alle
deres knokler var saa frygtelig fremstaaende, at man maatte
undres over, at saadanne benrader endnu havde kraft til at
røre sig. Næsten hvert individ blandt dem var offer for en
eller anden sygdom; bylder, hudløse rygge, ildelugtende såar
var almindelige, medens andre plagedes af kronisk blodgang
og en ynkelig svækkelse, foraarsaget ved den utilstrækkelige
næring. Bare at se paa dem og kjende stanken af deres
såar var nok, til at jeg snappede efter veiret og følte kvalme.
Hertil kom, at jordbunden var rig paa vegetabilske forraad
nelsesspirer, og atmosfæren var hed og forpestet ved for
raadnelse af tusender og tusender af insekter, blade, kviste
og grene. Ved hvert skridt blev mit hoved, min hals, arme,
eller klæder grebne af en seig krybplante, et tornet rør,
grove nypetorn eller af en kjæmpetidsel, der sled og rev
hvadsomhelst den hægtede sig i. Ogsaa insekter af talløse
arter hjalp til at forøge min elendighed, især den blanke,
sorte myre, der gjerne holder til paa trompettræet. Som vi
vandrede under løyet, fandt disse myrer paa at slippe sig
ned paa os, og deres bid var mere smertefulde end hvepses
eller røde myrers; den bidte del svulmede hurtig svært op
og blev hvid og blemmet Jeg gider ikke nævne de andre
arter, sorte, røde og gule, som krydsede stien i hærtog eller
klatrede paa næsten hver eneste plante og søgte sin føde
paa hvert eneste træ. Alle disse plager baade for syri og
lugt mødte os dag efter dag, og hvert skridt, vi tog, bragte
sit eget onde og sin egen plage, men saadan som jeg nu var
med svindende kraft og synkende mod, var de blevne mig
næsten utaalelige. Mit sind led under en stadig ængstelig
spænding for de tyve mænds skjæbne, som jeg havde sendt
som ilbud til bagkolonnen under major Barttelot, saavelsom
for selve bagkoloniien. Jeg havde ikke faaet kjød af noget
slags, hverken fugl eller firføddet dyr, paa næsten en maaned,
og havde levet udelukkende af bananer eller pisanger, der,
om de end tilberedtes paa forskjellig maade af kokken, dog
ingenlunde kunde tilfredsstille den udmattede mave. Mine
muskler var tynde og slappe og var nu kun sener og strenge,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
