Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ankomst til Banalya; Barttelot er død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAMTALE MELLEM SALI OG EN ANDEN ZANZIBARIT. 479
1888.
Juli 26
Avejeli.
hvert lem skalv under vandringen, og mine livsorganer syntes
at sukke med længsel efter et lidet stykke kjød.
I leiren hørte jeg paa en samtale mellem min teltgut
Sali og en anden zanzibarit. Gutten sagde, at han troede
«Master» ikke vilde gjøre det længe, thi han havde iagt
taget, at hans kræfter tog hurtig af. «Vil Gud,» sagde den
anden, »skal vi om faa dage finde gjeder eller høns. Det
er kjød, han behøver, og han skal faa det, bare ikke Ugar
rowwa har udtømt landet.» «Ah,» sagde Sali, «dersom zan
zibariterne var mænd og ikke dyr, vilde de vist dele med
«Master» det kjød, de faar fat paa under furageringen. Er
det ikke hans geværer og patroner de bruger, og betaler
han dem ikke løn for at bruge dem? Jeg kan ikke forståa,
hvorfor de ikke skulde dele med ham, hvad de skyder med
hans rifler.»
«Der er ikke mange her, som er saa slette, at de ikke
gjør det — dersom de linder noget, som er værdt at dele,»
svarede den anden.
«Men jeg ved det bedre», sagde Sali. «Nogle af zanzi
bariterne finder næsten hver dag en høne eller en gjed, men
jeg ser aldrig, at nogen bringer noget deraf til «Master. >
I dette øieblik raabte jeg paa Sali og befalede ham at
sige mig alt, hvad han vidste. Ved at udfritte ham fik jeg
vide, at der var noget sandt i det, han havde berettet. To
af zanzibarithøvedsmændene, Murabo, berømt fra Bumbiré,
og’Wadi Mabruki, havde den 25de fundet en gjed og tre
høns og spist dem i al hemmelighed. Dette var et af de
første tegn paa afgjort utaknemmelighed, som jeg har merket
hos disse to mænd. Pra denne dag af havde denne op
dagelse den følge, at jeg fik andel i byttet. Tre høns leve
redes mig inden aften, og nogle dage senere havde jeg atter
min normale kraft. Dette heldige resultat for mit eget
vedkommende viste, hvad det var, de stakkels nøgne
madi’er trængte til.
I Avejeli beredtes et stort forraad af tørrede pisanger,
og vor voksende kanoflottille tillod os at indskibe alle vore
madfer, godset og halvparten af zanzibariterne.
Næste dag slog vi leir ved Avugadu-strygene, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
