Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Bagtroppens bedrøvelige historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519
EN UHYGGELIG PESTHULE.
1888.
August.
Banalya.
Barbariets navnløse rædsel var synlig paa ansigt og
legeme hos mangt et menneskeligt væsen med et skrækkeligt
udseende, som, vansiret, opsvulmet, udskjæmt og fuldt af ar,
kom dreven af nysgjerrighed for at høre og se os, som var
komne fra skovlandet østenfor, — de var ligegyldige for den
rædsel, de indgjød ved at bære dødens præg. Der var seks
Hg, der laa übegravede, og der var i dusinvis af folk, der
gik omkring med giftige såar; udslidte til skindet og reducerede
til skeletter af blodgang saavel som af anæmi og af såar
saa store som thefade, kravlede andre omkring og bød med
hui røst sit usle velkommen! — ja velkommen til denne
liggrube! Svag, træt og udslidt paa legeme og sind, ved
jeg knapt, hvorledes jeg udholdt de første faa timer, hvori
ustanselige beretninger om ulykke plagede mine øren, hvor
luften var svanger af en dødbringende peststank. og de
modbydeligste syn bevægede sig og reiste sig for mit for
færdede blik. Jeg hørte fortælle om mord og død, om
sygdom og sorg, om lidelse og fortvilelse, og hvor jeg saa
kastede blikket hen, mødtes mit øie af døendes huie øine,
rettede paa mig med saa tillidsfulde og bønlige blikke, der
længtede saa langt bort, at det syntes mig, som om en
eneste hulken havde været nok for at faa mit hjerte til at
briste. Jeg sad sløvet af en kvælende følelse af modfalden
hed, stedse bevægede den sønderrivende historie sig i en
grufuld takt, som intet bar i sig uden død og ulykke,
ulykke og død. Hundrede grave i Yambuya — treogtredive
raand overladte til døden i leiren, ti døde paa veien, omtrent
firti i landsbyen i begreb med at give slip paa den svage
rest af liv, omtrent tyve rømlinger og maaske seksti frelste!
Og af den kjække skare engelskmænd? «Barttelots grav
faa meter herfrå, Troup vendt hjem som en benrad, Ward
et eller andet sted paa vandring, Jameson gaaet til Stanley
Falls, jeg ved ikke hvorfor, og De — De er den eneste, der
er igjen?»
»Ja, den eneste, sir.»
Skulde jeg berette alt det, jeg saa i Banalya, i dets
hele dybde af übeskrivelig elendighed, vilde det kun være
for publikums eine at rive forbindingen fra et uhyre gro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
